178 FINMARKENS AMT. skyld.ige betalte klageren skadeserstatning in nafura, og forligelses- kommissionen fik en slagteren for uleiligheden. Men oplysningen steg, og da maatte finnen snart til thinget for at klage; der blev jo sagen taget grundigere. Dommeren optraadte i thingstuen i uniform og med sabel og satte retten ved et slagi bordet, til skræk for finnerne og især for de anklagede rentyve. Selve renavlen har vel medført, at der har udviklet sig en egen moral om eiendom til ren blandt fjeldfinnerne, som der hos fiskerne er en egen moral om ret til fisk, naar dragningen af deres egen line ogsaa fører andres liner til baadkanten. De tildels store renhjorder kan ikke godt holdes samlede. En og anden ren forvilder sig fra sin hjord, og slutter sig til en anden. Ulven sprænger en hjord, og de vildfarende slutter sig da til den hjord, de først træffer paa. Saa reiser den, som har mistet ren, fra «by» til «by» og hører efter sine dyr. I regelen finder han dem, men ofte er de blevet slagtede af den, til hvis hjord de har sluttet sig. Oftest aabenbarer han dette frivillig eller nødtvungen, idet den, som reiser og leder, under- søger hans skindbeholdning og paa mærkerne i ørene kan han se, om nogen af hans ren er slagtet. Er ørene borte paa skindet, er dette et meget mistænkeligt tegn. Er den, som har s1agtet frem- med ren, uærlig, gjemmer han skindet bort. Men ser fjeldfinnen et eller andet mistænkeligt spor, følger han det og opdager tyve- kosterne. Oftest bliver parterne forligte uden øvrighedens hjælp. Den skyldige betaler en erstatning, og dermed er sagen ordnet Men er manden fattig og ikke kan betale, bliver der sag, og dommen var tugthus i Trondhjem eller Kristiania. Mange fjeld- finner har gjort denne reise og er senere undertiden stolte over sin reise. En fjeldfin, som saa mere kultiveret ud end de øv- rige, og som blev spurgt om, hvor han havde været, svarede, at han havde været i Kristiania hos «Fryse» (professor i finsk J. Friis) Og lært ham finsk. Friis havde nemlig besøgt finnen og benyttet ham til sine leksikalske arbeider, medens han var paa tugthuset. I de første aar, efterat dampskibene begyndte at gaa paa Finmarken, var det af fjeldfi1merne kun de, som skulde paa tugthuset, som kom til at reise med dampskib En fjeldfin, som blev sendt afsted for re11tyveri, stod derfor i den forme11ing, at alle passagerer skulde paa tugthuset, og da han ombord saa en ung dame, betragtede han hende nøie og sagde deltagende: («Saa ung og allerede paa dampen.» Der er ikke stor forskjel i levevis mellem de velstaaen(le fjeld- finner og de andre De mere formuende kan spise mere kjød, drikke mere brændevin og holde flere tjenere, og saaledes tage det mageIigere: men anden luksus end i mad og drikke og ledig-
