174 F1NMAm(ENs Amt holdning. Deres kvinder er vakrere, smiler, naar man taler til dem, har vakre tænder og velforme(le hænder og fødder; de viser omhyggelighed med sin klædedragt, bærer livlige farver, rødt, grønt og blaat paa sine huer og bælter. Finnen har en stærk dragelse mod brændevin; han vil gjerne tage sig en rus, men da tilgangen paa brændevin er spar- som, saa gaar det ikke saa ofte paa. Egentlig drikfældig er befolkningen i Finmarken ikke. De tager sig i helgene eller paa byturene en ordentlig rus, saa de bliver fuldstændig som dyr; men som regel nyder de ikke meget. Mest henfalden til berusende drikke er sjøfinnen. Det er mærkværdigt, hvilken hurtig virkning brændevinet har paa en fin. Vender man sig et øieblik bort fra ham, kan han have taget flasken ud af pæskebarmen, drukket sig en for- svarlig slurk og er i næste øieblik baade i tale og gebærder en fuldstændig drukken mand. Fellman fortæller om en fin, som havde en torskemave fyldt med brændevin hængende om halsen. Finnerne benyttede ofte saadanne til opbevaring af brændevin og tran. Posen hængtes paa halsen under klæderne, kunde ikke let mærkes af kamera- terne, saa den mindre gavmilde kunde bedre for egen regning op- bevare sit brændevin i dette kjørel. For at tage en slurk førtes aabningen, som var liden, op til munden og finnen trykkede paa blæren. Mærkede en anden fin, at han gjorde dette, gik han straks hen og kjendte paa brystet, og snart var der et helt selskab omkring ham. De finner, som har været drukne, kan godt næste dag møde frem til opbyggelse og da stille og bodfærdige med bøiede hoveder paahøre en kraftig straffepræken for sin drikfældighed Ingen negte-r at komme til denne revselse, uagtet de godt kan blive borte. I)et er et tegn paa, hvilket underligt, svagt og barnligt folkefærd finnerne er. Der er adskillig overdrivelse i tale11 om drukkenskab i Fin- marken, og den er aftaget i høi grad nu. Rede bemærker: Brændevinsafgiften udgjør i gjennemsnit omtrent 4000 kr. a-arlig, hvilket giver formodning om et forbrug af omtrent 250 tønder aarlig eller omtrent 30 0O0 potter. Da nu familiernes antal er henved 2 O0O, bliver dette omtrent l5 potter paa hver familie eller ca. 10 potter aarlig paa hver voksen mands- person. En dram daglig udgjør 30 til 45 potter aarlig. Da befolk11i11gen dengang Rede skrev var ca. lOOO0, blev forbruget pr. indivi(l ca. 3 liter. Brændevinsafgiften var dengang 4 Skilling potten. Nu er afgiften 20 ere pr. liter og gjennemsnit-sindtægten i
