KARAKTER OG LEVEMAADE. l7l Naar finner faar høre interessante nyheder, lytter de til med en i egentlig forstand gabende opmærksomhed, skriver Fr-iis. Al beskjæftigelse standser. Sleven holdes stille i gryden, fingeren, hvormed skaalen slikkes re11, standser paa veien fra skaalen til munden, flisen, hvormed man skal tænde piben, brænder ned i fingrene paa veien fra i1den, og alt imellem høres udraab, som: «Vuoi, vuoi.’» eller «Vuoi dal d‘ie.‘» Finnerne er haardføre: «Som de kand taale uliidelig Kuld; Saa kand og Søe-Lapperne tillige fordrage en usigelig Heede, som falder inde i deres Hytter, naar Ilden er slukt og Røg-Hullet til- stoppet,» skriver Leem. “ Videre oplyser Leem-.– «De ere kydske og tugtige: I de 4 Aar, jeg uværdig var Missionaire for 2de Præste-Gields, nemlig Kielviigs og Kiølle- Fiords Finner, blev-der iblant benævnte Præste-Gields Finner ikke fød et uægte Barn, og i de 6 Aar, jeg uværdig, som Præst, betiente Altens Præste-Kald, føddes der iblant Finnerne ikkun et uægte Barn.» Af 1 2l5 fødte norske, finske og kvænske børn i Alten-Tal- vik i aarene 1825–l831 var efter Rede 86 uægte børn, eller om- trent hvert l4de barn var uægte. Dette forhold var omtrent det samme som for hele riget paa den tid, lidet bedre end i Akershus stift, hvor der blandt l3 -l4 fødsler var I uægte. I Nordland og Finmarken i det hele var forholdet som l til 1O; i Trondhjems stift endog som l til 8; i Bergens stift var der 1 uægte barn paa 22 og i Kri- stiansands stift 1 paa 37. I de 7 aar 1825–l831 var efter Rede omtrent hver 7de fødsel, som indtraf i de norske familier i Alten-–Talvik, uægte, og blandt kvænerne omtrent hver l2te, medens blandt finnerne, som da udgjorde massen af sognets egentlige indvaanere, neppe hver l8de fødsel var uægte. Mange af de norske og kvænerne var indfødte i sognet; men en betydelig del af dem var indflyt- tede fra andre egne af Norge, kvænerne fra de svenske og rus- siske grændse.sogne. I de til Kistrand præstegjeld henhørende 2 fjeldsogne, Koutokeino og Karasjok, som udelukkende beboedes af finner, var der i 7 aar, l825–l831, ikke mere end l uægte fødsel. Hermed stemmer imidlertid ikke nu alle indberetninger fra- distriktslægerne, som ofte angiver, at ungdommen er usædelig. «Jalousie,» skriver Lillienskiold, «haffver ved deris natur den mindste gienge. Af fordum holdtis det for en stor ære, at fog- derne til fields vilde ælSke finnelensmændemis aker (koner) oc bleff derved dis bædre beskienchet. Aff slige fogdernis affkom leffver endnu deels finneæt i landet.*:“
