]ö8 I–’INMARKENS AMT. senere kommer de med sne paa hovedet og skuldrene atter ind, uden at vogterne nu hindrer dem. Nu klager de over det for- færdelige uveir, som raser, og heder ynkelig om hus1y. Men denne list nytter ikke; de bliver atter jagede paa dør. Endelig kommer de tredje gang tilsyneladende forkomne af kulde, og da byder husbo11den dem velkommen og fører brudgommens forældre til høisædet, hvorefter alle tager plads om bordet. Der skjænkes nu af brudens kjøge1nester rundt til al1e, man spiser, drikker og holder sig lystig. Brude11 græder fremdeles i krogen med Si11e veninder. Efter maaltidet gaar brudgommen hen til bruden, sætter sig ned hos hende og kiger ind under det klæde, hvormed hun er tilhyllet. Det samme gjør ogsaa efter ham hans fader-, moder„og slægtninge. Derpaa siger friermanden til brudens fader: (1Nu har vi alt- saa faaet din datter af din haand til hustru for N. N.?» Faderen svarer: «Ja, nu har I faaet hende, og nu kan I behandle hende som I vil, I kan basset sa t.S:jalmid (lolast, stege hendes øine i ilden eller gjøre med hende, hvad I vil: nu strækker min magt sig ikke længer til min datter!)* Saa kommer brudepigerne frem med brudens reisedragt. Men medens hun skal iføres denne, gjør h11n modstand, spænder, sparker og hopper som en utæmmet ren for ikke at faa klæderne paa. Samtlige piger maa hjælpes ad, nogle holder arme og ben, medens andre tvinger klæderne paa hende. Saa tildækkes hun atter med et tæt slør over hovedet. Medens paaklædningen foregaar, kjører mændene udenfor omkap omkring husene, raaber, støier, affyrer skud paa skúd, som i den vildeste kamptummel. Naar bruden er paaklædt, tager en af brudgommens og en af brudens slægtninge hende hver i en haand og fører hende mod udgangen. Men før hun gaar ud, stiller to personer sig foran døraabningen og holder et brød med noget Salt samt et helgenbillede over døren, Saaledes at bruden maa gaa under brødet, saltet og billedet. M Udenfor døren staar to slæder forspændt med de smukkeste rensdyr. Brudgomn1eu tager nu selv bruden under armen og leder hende hen til den ene slæde, hvor hun sætter sig og bliver snøret fast med remmer, som om hun skulde tænke paa flugt Saa sætter han sig selv i den anden slæde, og parret holder hinanden under armen„ medens renerne ledes af l)egges slægtninge lang- somt henover 111fil’kGIl. Imidlertid kjører andre grassat rundt om dem. Et stykke fra husene tager brudgommen og hinder brudens ren fast bag sin egen slæd(1, og hele følget sætter saa afsted i
