ELVEFINNER OG SKOLTEFINNER. l67 Naar de har (lrukket, udtaler formanden sit odnag spa.S–ib eller tak, saavel paa brudgommens som paa følgets vegne, fordi de tilkommende svigerforældre har modtaget og drukket de tre til- budte drammer, thi nu er sagen afgjort. Modtagelsen af skjæn- ken er nemlig indvilgelsen af partiet. Afslaar man derimod at drikke brændevinet, er dette et sikkert tegn paa, at forældrene ikke vil bortgifte sin datter til den ankomne beiler. Videre fore- tages ikke første dag. Næste dag gjøres forberedelser til gjæstebud i den stue, hvor brudgommen og hans følge holder til. To friermænd sendes til pigens forældre, bukker for dem tre gange og nævner hver især ved navn: «Ivan Michailovitsch o.s.v., vær saa god at indfinde eder til gjæstebud hos brudgommen og hans følge!» Indbydelsen modtages, og friermændene udtaler sin tak herfor og vender til- bage til gjæstestuen. Men en kort stund senere kommer de igjen og gjentager paa samme maade indbydelsen tre gange. Først da gaar brudens fader, moder, brødre og Søstre over i brudgomsstuen. Bruden derimod gaar ikke med, men sidder i en krog af sin faders stue med graad og veklager. Naar pigens forældre med følge er kommet ind i brudgoms- stuen, indbydes forældrene til at tage plads i boa-S–sjo eller høi- sædet ved et dækket bord. De øvrige tager plads, mændene paa den ene side af bordet og kvinderne paa den anden. Brndgom- mens forældre staar ved døren og bukker for gjæsterne. Frier- manden skjænker rundt bordet hver gjæst tre gange. Enhver, der skjænkes, reiser og bukker sig tre gange, korser sig og drik- ker. Efter endt maaltid omfavner enhver sin nabo og gnider kind mod kind og 11æsetip mod næSetip. Pigens forældre inviterer alle til gjæstebud hos sig næste dag eller tredje bryllupsdag. Denne er den første høitidsdag, og der indbydes saa mange af slægt og venner, som de kan mod- tage. Bruden sidder ogsaa den dag i en krog med ansigtet be- dækket med et klæde, sukkende og grædende, og et par af hen- des bedste veninder sætter sig paa huk hos hende henne i krogen og hjælper hende at græde. Er slægt og venner samlede, sendes indbydelse over til brudgomsstuen. Men gjæsterne, som indfinder sig, finder nu to mænd stillede som vogtere foran den ydre dør. Enhver gamme har to døre og en smal gang mellem begge. Følget henvender sig til vogterne med anmodningen: «Luoite min .s“isa» (slip os ind). Disse svarer: «Giv os betaling, saa skal I slippe ind.–1) En tribut af et par kopek aabner den første dør. Foran den indre dør staar ligeledes tvende, og her erlægges en lignende tribut. Naar de er komne ind i stuen, reiser alle de forsamlede gjæSter sig, og tre af dem jager de ankomne uden videre ud igje11. En stund
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/176
Utseende