Iå6 FlNMARKENS AMT. fælles med finnerne, hvis sprog og klædedragt benyttes„ hvorimod de har tilegnet sig en del af kvænernes leveSæt. Det var først ca. l7l4, at nogle kvæner satte sig ned her for at leve af kvægavl og laksefiskeri. De blandede sig med de omstreifende fjeld1inner, af hvilke nogle, formodentlig de fattigste, tid efter anden ogsaa fæstede fast bopæl og begyndte at leve som kvænerne; de blev snart talrigere end disse, og nu betragtes i almindelig den hele folkemængde som fjeldflnner, uagtet de ingen rensdyr har, og derfor med større ret bør kaldes elvefinner. Klædedragten og sproget er fjeldfinnernes; men i de fleste beboeres legemsbygning og ansigtsdannelse mærkes en forskjel fra de ublan- dede finners. De har tildels egne sommerboliger; saaledes ligger et stykke vestenfor Karasjok kirke Assebakte, hvor elven danner et Stryk, der er bekjendt for sit laksefiske. Her ligger hele Kan-asjok-landsbyens befolkning om sommeren og fisker, ligesom de ogsaa her har ud- slaatter. AsSebakte er altsaa omtrent Som en sæter for karasjok- folket De tager sine kreaturer didop og lager smør og ost, lige- som paa andre sætre. Skolt(îflnm1r. Skoltefinner kalder man, som før omtalt, de mest under russisk hei-redømme staaende finner, hvilke bekjender sig til den græsk-katholske religio11; der bor en del af dem ved Boris- Gleb ved Pasvikelven nær den norske grændse, og en liden flok af dem er bosat paa norsk omraade i Neiden, men det er ikke mange Skoltefinnerne er en egen gren af den finske folkeStamme, der i smaa hobe findes spredt over de uhyre strækninger af rus- sisk Lappmarken. Skoltefinnerne er kortskaller efter de faa foreliggende maalin- ger. Efter et middeltal af 7 maalinger, foretagne af dr. .Y. Barth ved Boris-Gleb, er hovedskallens index 84.2 eller omtrent som hos andre finner. Norske undersaatter er kun de skoltefinner, som bor i Neide11. Disse bekjender sig til den græsk-katholske religion, og præsten i Boris-Gleb ser til dem af og til. Paa sydsiden af Neidenelven under fossen staar det lille uanselige græsk-katholsl(e kapel, som man kunde tage for et som- merfjøs, hvis ikke et græsk trækors stort og uforholdsmæssig-t knei- sede paa gavlen. Det er i en temmelig forfalden tilstand. Gjen- nem en dor, som er saa lav, at man maa bukke sig for at pas- sere den, kommer man ind i bygningens eneste rum, der ikke er større end en liden stue; det oplyses sparson1t fra et vindu ca. l fod i firkant. Her er et alter og en .hel del af tidens tand medtagne helgenbilleder. Omkring kirken er der en begravelsesplads. De fleste skoltefamilier lever i nød og fattigdo1n, og baade
