ELVEFlNNER 0G SKOL’l’EFINNER. I55 nomader, og som ikke er sjøfinner, og som har slaaet sig ned som fastboende, især paa steder, hvor der er godt laksefiske eller fersk- vandsfiske, og som forøvrigt kan have nogle sauer, ofte ogsaa rensdyr, af og til kjør, og som ellers kan forrette arbeide med tømmerhugst. Finner, der kan kaldes elvefinner, er der i Karasjok, Polmak og nogle i Koutokeino. Ogsaa nogle finner ved Lakselven, Børs- elven og flere steder i Porsanger ligesom en stor del a-f Alten- (lalens beboere kan kaldes elvefinner. “ Elvefinnerne stammer for en del fra kvæner, som flyttede ind fra Finland, og de er saaledes i herkomst forskjellige fra fjeld- finnerne. Sproget har de forandret; de forstaar vel sit gamle modersmaa1, det kvænske, men det gjør i regelen ogsaa fjeld- finnen; men i familierne taler de finsk, medens de andre kvæner, som nedsatte sig i Alten, har vedligeholdt sit sprog. Blandt finnerne synes en del elvefinner i flere henseender at være gunstigst stillet. De fører et ro1igere liv og har et ordent- ligere husstel. De har ikke en saa stadig kamp med en barsk natur som de øvrige finner, og medens sjøfinnens kost er fisk og me1suppe, fje1dfinnens renkjød, saa har elvefinnerne en afveks- ling af kjød, fuglevildt, laks, rodfrugter og melspise. Imidlertid er der en del fjeldfinner, hvis renhjorder er aftaget i anta1, og som er blevne fattige; de slaar sig da ned ved elvene eller ved kirkestedet, f. eks. i Karasjok. Aarsagen hertil er blandt andet kulturen og skolegangen Børnene bliver vante til at bo i varme stuer paa kirkestedet, hvor de gaar paa skole i ni uger i den strengeste vintertid. De faar smag paa et let og behageligt liv. Skikken er bleven den, at fjeldfinkoner, som har smaabørn, bor hele vinteren paa kirke- stedet, hvor de syr komager og de nødvendige klædesplag til eget brug, medens mændene bliver uskikket til den livsgjerning, som fremfor nogen anden kræver haardførhed. Og imedens er kanske renhjorderne overladt til mere eller mindre dygtige og omsorgsfulde tjenere, der nu og da bliver afløst af en flok ulve. E1vefinnerne staar ofte paa overgangen til at blive gaard- brugere. Kirkestedet Karasjok ligger paa et af de mange nes, som Karasjokka danner. Omkring 5O familier har her sine smaa gaarde spredt udover hele neset. Til i Finmarken at være er husene temmelig store, de fleste med 2 å 3 værelser. Paa gaar- dene fødes som regel hest, et par kjør samt en del faar. Melk, kjed og uld har de til husbehov, og saa driver mændene paa skyds og fragtkjøring,. snart med hest, snart med ren og om sommeren med e1vebaad. Lidt ørret- og laksefiske drives ogsaa. Befolkningen er en blanding af kvæn og fin; de har mest til-
