SJØI–’INNEHNE. l53 finnerne kjender desværre vel til at blive G–pantede». Skulde forvekslinge11 med lensmanden finde ste(l. tør det let være, at man ikke-finder nogen hjemme. Fin11erne har en særlig fær(lig- hed i at pntte sig væk, naar de tror, noget staar paa. Bliver de under en saadan forudsætning overraske(le inde i gammen, saa flugt ikke er mulig, saa kjender de rævens list ved den for- stilte tunge søvn. Det er vanskeligt at sidde ned paa finnemaner, og en liden lav trebenet krak er maaske fundet, og paa den faar besøgeren bevare ligevægten, til han har faaet et klart indtryk af gammelivet. Ansigtstræk, sprog, bolig, klædedragt og hele leveskik viser, at den flok, der staar foran os, ikke er nordmænd, men sjø- finner. Der er større og mindre„ gamle og unge individer, men alle af lavere vækst, end vi er vante til at se. Men disse gammeboere –-:–kortbenet i væksten og stut af natur, ei meget ulige til dværger –- er gjennemsnitlig adskillig mindre baade i høide og legemsudvikling end de stammebeslægtede, der, om blot i et eller nogle faa slægtled, har boet i tømre(le hnse. Alle disse mennesker ser skiddenfærdige ud. Der er ikke en plet paa nogen af dem eller et plag, der vidner om sæbe, Ind og vand. Alt er graat i graat og overtrnkket med et fedtet belæg. Alle kjøreler og trævirket i gammens indre har den samme farve-tone. Tilvenstre staar et par gamle folk omkring de seksti, skjønt finnerne, naar de kommer frem i aarene, altid ser ældre nd, end de er. Selv har de ikke synderlig greie paa sin alder. Den lave, furede pande, omgive-t af det tynde, lange, filtrede haar. de buske(le bryn over et par plirende graa øine, de fremstaaende kinder med lange kjaker og den spidse hage lader ikke det gnstne, brune ansigt fremtræde med præget af en forsonet, blid alderdon1. Der er heller noget skummelt, hekseagtigt i disse træk. Begge har stærkt opsvulmede øienlaag med rindende øine. Røgen har for- længst stemplet disse med et livsvarig-t, plagsomt onde, hvortil kom- mer, at synet er reduceret til et‘gangsyn, kun paa velkjendte steder. Rundryggede og sammenkrogede er begge, konen desuden halt efter en leddesygdom fra ungdommen, manden stærkt krog- benet, saa gangen er vraltende, ser forresten nd, som han skulde baaret en jordgamme paa nakken i hele sit liv. Saa er der et yngre ægtepar.“ Her er det n1anden, Som er stuthalt, og konen har en liden pukkel paa ryggen, som gjør hende endnu mindre, end hun ellers vilde været, men begge er delvis krøblinge. Og det usle ægtepars frugt sidder som seks- aarigt barn i en liden skindmudde, tittende frem med et ansigt, der trods liden udvikling har faaet det bekjendte gammelmands- præg, som kjertelsygen giver. Henne i gammens mørkeste krog sidder et væsen, stadigt
