RENBI–:1TN1NGEN FRA l751 TlI. 1852. 129 nordenfor Reisenfjorden, og kun nogle faa af dem søgte trakter mellem Lyngen- og Reisenfjorden. Til Vestfinmarken kommer der ikke svenske finner. Grændsespærringen af l852 og dens følgen Grændse- traktaten af 1751 mellem Norge og Sverige har et tillæg om finnerne, hvorefter det taales, at finnerne flytter med sine ren fra det ene rige til det andet, hvad de, som omtalt, ogsaa gjorde før efter gammel sædvane. Ved afslutningen af denne grændsetraktat tilhørte Finland Sverige, men da Finland i 1809 afstodes til Rusland, kom Rusland i besiddelse af de landskabe1–, paa hvilke norske finners ren beitede i Finland. Denne grændsetraktat af l75l gjaldt kun Sverige og det dengang til Sverige hørende Finland, det vil sige til grændserøs no. 349. Den øvrige del af Finmarkens grændSe eller grændsen mellem Sydvaranger og g11vernementet Arkangel vedkom ikke grændsetraktaten af 1751, som gjentagne gange fremhævet. Sydvaranger ansaaes som fælles norsk-russisk indtil 1826, saa finnerne kunde flytte over grændsen, og efter l826 blev man ikke enig om nogen bestemmelse om finnernes beitning. Da Rusland havde faaet Finland afstaaet, saa var efter den sædvanlige folkeretslige opfatning tillægget om finnerne i traktaten af 1751 ikke mere gjældende for den a-fstaaede del af det svenske rige, men russerne taalte fremdeles, at finnerne flyttede over grændsen med sine ren. Det heder i tillæg til grændsetraktaten af l751 § 3O, at «disse stipulerede Over-Flytninger ingenlunde saaledes ere at for- staae, som: at Konge-Rigerne, Norge eller Sverrig, derved nogen Jurisdiction eller anden Rettighed, af hvad Navn det være kand, ind over Grendsen i det andet Rige tilstaaes, men alleneste, saa- som en TolerantZ og reciproqve Føyelighed, der ikke vel kand undgaaes, saafremt ellers Lapperne paa begge Sider skal staa ved Magt og in Politi(“is holdes i Skik og Orden.» «Hvert Rige skal herefter paa sin Side af benevnte Grendse alleene og ubeskaaret være berettiget, alle Regalia og .]ura Majestatis, saavel i Geistlige som Verdslige Sager, at øve og bruge.» Tillæg til traktaten af 1751 har Rusland aldrig anerkjendt officielt, og det er saaledes en unøiagtighed, naar det heder, at Rusland har opsagt traktaten. De forsøg, som blev gjort paa at faa en ny traktat istand mellem Norge og Rusland, førte ikke til resu1tater, og Rusland taalte da fra l852 ikke længer denne flytning, som senere under afsnittet om amtets historie forklaret. Denne grændsespærring i l852 gjaldt kun Norge; mod Sve- 9 – Finmarkens amt 11. –
