6 FINMARKENS AM’l’. rigdom paa afsidesliggende steder-, hvorhen præsten aldrig har anledning til at komme, og en saadan sørgelig overflod paa krøb- linge, der aldrig kan komme til kirke11, som Finmarken. Virehoa- mener, at finnernes fysik er gaaet tilbage i aar- hundreder paa grund af klima og daarlig ernæring, og at det i det hele er en degenereret stamme. Skjønt finnerne taler et sprog, som er nær l)eslægtet med kvænernes eller finlændernes, saa tilhører de dog anthropologjsk en anden race. Finnerne er nu ofte et blandingsfolk, og udenfor Finmarken kan det have sine vanskeligheder at træffe folk af ægte finne- race. Nutidens fin er ikke længere nogen konstant type. Ofte er det alene dragten, som angiver nationaliteten. Ansigterne viser en række af oVergange. Den ene fin kan have et rent norsk ansigt, medens hans nabo kan have et hoved med ægte mon- CPoloid udseende, med et vildt, lidt forskræmt udtryk Denne overgang til nye tvper er ikke 11oget, som er eget for finner11e. I)et er vel kjendt fra andre mongoloide stammer-: blandt eskimoerne gjenfindes det samme og ligesaa hos tyrkerne i Europa, der helt har skiftet –sin gamle type Men baade lin- nerne og eskimoerne og tyrkerne har bevaret sit sprog. Skoltefinner kaldes alle russiske finner vest for Kola-Imandra: Pasvik-skolter, Ne“iden-skolter, Petschenga-skolter, Muïtke-skolter, N j uotj avrre-skolter. Alle skoltefinner, undtagen de i Neiden, er russiske under- saatter, og alle tilhører den græsk-katholske l)ekjendelse. Kun nogle faa familier i Neiden er norske undersaatter. Nogle skoltefinner bor nær den norske grændse i Boris-Gleb. I)e blev ved konventionen af l826 sikret visse rettigheder, væ- sentlig med hensyn til fiske inden norsk territorium. ØStboerne ()mortelad-sîjak) er det navn, hvormed de russiske finner af den græsk-ka“tholske tro benævner sig selv. Nordmæn- dene og efter dem kvænerne paa grændsen kalder disse finner «skolter», koltat. efter den megen skurv, som de ofte pleier at være befængt me(l, og som frembringer skaldethed. «Skolterne» er en lavtstaaende raee, uden livskraft og uden fremtid De er kje11delige fra de norske, svenske og finske finner; i almindelighed er de mere tætbyggede, og mændene har fyldigere skjægvækst. Deres ansigter er oftest plumpe og uskjønne med bred næse og fremstaaende mund, og stemmen hæs, som om de havde forskreget sig-. Af enkelte individers høie vækst samt rige rødlige haar og skjæg ser man tydelig, at de er stærkt blandede med russisk blod. Mange af dem kan tale noget russisk. Deres finske sprog P.3
