I22 l-’lNMARKENS AMT. Fra Bældovadda nordover til Skoarrojokka (bielv til Tana i det nuværende Polmak) gaar rigsgrændsen efter SkieöÖamjokka og Tana. Paa denne strækning er der saaledes et greit og natur- ligt skjel. ’ Det sees af vidneforklaringerne, at finnerne før 1744 ikke fra nogen af siderne pleiede at søge beite for sine ren ved flyt- ning over Skieððamjokka og øvre Tana (ɔ: ned til Karasjokelvens udløb i Tana). Videre end til den østre side af øvre Tana og af Skieöf-am- jokka havde Indiagers (d. e. Enare) finner ei ret at gaa; thi vestenfor Samme elve var Avjevara (ɔ: Karasjok) finner, som havde sit brug indtil disse elves vestre side; vistnok hændte det, a-t enarefinnerne gik over elven i vest, men da skede det med avjevarefinnernes forlov og tilladelse; ei heller gik de over Kjølen i sv(l. Den nærmeste strækning ved disse elve syd til «Lands- kjølenä§ heder Ja1u-is Duoddar, og Karasjokka og Tana springer ud her. Efter vidneforklaringerne har Jauris Duoddar været brugt af fi11nerne paa begge sider som «vildbane» for jagt paa vildren; den har ikke været benyttet som beitesmark for tamren. Efter Srhnitler laa 8 familier af koutokeinofinnerne om som- meren ved Langfjorden og i Talviken (Alten), men de øvrige koutokeinofinner søgte ned til Tromsøens norske fjorde, til Kvæn- angen, Oksfjord, Strømsfjord og Reisenfjord. Det oplyses, at østfinner fra EnontekiS (hvoraf den nordlige del siden 1809 hører til I–’inland) «nordenfra at regne» kommer dels til Reisen, dels til Lyngen, dels til Ulfsfjorden samt dels til Balsfjordene i Tromsø fogderi. Efter dette har der paa grændsetraktatens tid neppe udviklet sig nogen gammel sædvanebrug derhen, at finner fra Kout0keino og Avjevara (Karasjok) flyttede med sine ren ind paa finsk (svensk) omraade eller omvendt finner fra Enare og Enontekis ind paa Koutokeinos og Avjevaras territorium. Først nordenfor eller nedenfor Karasjokelvens ud1øb i Tana har der tildels fundet overflytning sted over Tana-. Om finnerne fra Utsjok (Arisby), som dengang var anneks under Koutokeino med 28 finnefamilier, heder det, at de om vinteren opholdt sig langs Utsjok elv, medens de om sommeren sad al mellem den norske LakSefjord og Tanafjord (5 familierl. b) paa den vest-re side af Tana fra 1n1mdingen at regne i syd op 11lG(l Boln1a paa norsk grund (l3 familier), c) ovenfor eller søndenfor Fossholmen paa fælles grund (8 familier) og d) oven- for Juksby (’tidligere finneby paa østsi(len af Tana) (2 familierl. Dette er de i grændsetrakt-at artikel 2 omhandlede utsjok- og tenofinner. Om disse fî1l1]el’ oplyses det videre i sessionen paa
