4 FINMARKENS AMT. Finnerne har meget haar, som aldrig eller meget sjelden er krøllet, det er bølgende og temmelig fint uden at være saa stridt, som tilfældet er hos mange mongolske og amerikanske racer. Haaret er sædvanlig kastanjefarvet, sjelden helt sort, hyppigst lys-blondt. Finnerne har sparsomt skjæg og lnm paa hagen og over- læben. Haarvæksten paa kroppen forøvrigt er temmelig daarlig. Naar Peder Claussøn siger, at finnerne «ere smaa folck oc ere meget lodne paa deres krop, oc haffue en Biørn-natur», saa er det, han fortæller om deres lodne krop, urigtigt. “ Kvinderne har ikke synderlig langt og rigt haar. De anthropologiske og kraniologiske egenskaber giver fuld ret til at henføre finnerne til den mongolske race. Maalingerne har vist, at finnerne har i almindelighed meget mindre kraft i hænderne end vi. Finnerne er kortskaller eller rundhoveder, det vil sige hovedet er meget bredt i forhold til længden. Man angiver dette forhold ved at kalde hovedets længde 100, og hovedets bredde kaldes da indeks. Er denne indeks over 8O eller er hovedets bredde mere en 0.8 af længden, saa er vedkommende person en kortskalle. Ven Dc2ben angiver efter RefZius, at hovedskallens længde hos finnerne forholder sig til bredden som 1O0 til 83.50, og at hoved- skallen rummer 1321 cm.9 Han mener, at ved hovedskallens form og dimensioner adskiller finnerne sig fra alle andre kranier, og stempler finnerne som en egen race. MantegaZZa og Sommier angiver for 16 kranier væsentlig fra Koutokeino og Maasø en indeks paa 84.91 og hovedets kapacitet til 1 453. Berlillon fandt paa fem kranier i Paris i 1869 indeksen 85.5 og hovedets kapacitet 1 492. Maalt paa 2O0 levende finner fandt Roland Bonaparte en indeks paa 87.63 for mænd og 86.17 for kvinder, og de af Mante- gaZZa og Sommier maalte finner i Norge har en indeks paa 87.7. Professor Friis’s opfatning af finnerne var den, at de ikke var en degenereret race. Han ytrer: Den almindeligste forestilling synes at være den, at finnerne ikke blot er et yderst svagt folk, men en befolkning, der har været og er aftagende, en «uddøende race». I en lige- frem styrkeprøve vil fin11en i almindelighed komme tilkort mod nordmanden og kvænen, men paa den anden side tør det vel hæn(le, at finnen kan vise sig ligesaa kjæk til at udsætte sig for livsfare paa fjeld og hav, ligesaa seig til at udholde besværlig- heder og ihærdig til at overvinde hindringer i naturforholdene som nogen nordmand eller kvæn.
