F.1E1‘1)F1NNERNE os DERES RENAv1.. 99 Suopan kaldes den for finnen uundværlige sly11ge, hvormed han kaster fast sine ren. Finnen har stor færdighed i at bruge denne. I en afstand paa lO til 15 m., ja længere kan han kaste slyngen og fange det “dyr, han vil have. Naar han bruger slyngen, er han om- givet af dyrene, over hvilke slyngen farer hen. Idet dyrets hoved træffes af slyngen, sætter det afsted, hvorved det trækker slyngen fastere til. En tam og rolig ren, som træffes af slyngen, gjør ingen større spring, men tager taalmodig mod tomme om hovedet, hvorefter den bindes til et træ eller til en anden gen- stand Træffer slyngen et utæmmet dyr, saa er det anderledes. Idet slyngen farer hen over dyrene, løfter de hovederne hastig i veiret og opfanger derved med homene slyngen; træffes tilfældig et utæmmet dyr, sætter det vildt afsted. Fjeldfi.nnen holder da med hele sin kraft fast i slyngen Dyret, som holdes tilbage ved hornene, falder om i sneen, og ved dets ryk kastes ofte ogsaa finnen overende, uden at han dog slipper slyngen. Hurtig er renen igjen paa benene, steiler og sætter i vildt raseri frem og tiIbage, slyngen kommer snart om forbenene og snart om bag- benene, og saa gør dyret luftspring for at faa benene fri. Dyret vil ligesaa gerne løs, som finnen vil blive det kvit, naar han blot kunde faa løst slyngen; men ved sine ubændige spring vik1er dyret sig mere og mere ind i“slyngen, og trækker finnen med lange stykker. Finnen vikler efterhaanden slyngen om armen og kommer dyret nærmere ind paa livet Dyret steiler og for- benene gaar som trommestikker. Saa ubemærket som muligt kommer imidlertid en anden fin fra siden af renen ind paa livet, og han favner det raskt, og dyret sparker med bagbenene. Plud- selig staar dyret stille med ludet hoved, medens øinene løber om ihovedet til alle sider; saa hæver det atter hovedet, stanger, steiler og slaar med forbenene, styrter overende og tager begge flnnerne med sig i faldet. 0msider lykkes det finnerne at faa slyngen af dyret, og i vild galop far-er det saa afsted. En utæmmet ren kalder finnerne udamag; lojak er en ren, som er saa tam og folkegod, at den kan tages med hænderne uden lasso. Naar en stor hjord paa tusender af dyr drives sammen, er der bevægelse og liv fjernt og nær. Renerne nærmer sig, drevne frem af folkene og hundene. Flere hundrede sætter paa engang afsted i galop, for straks igjen at standse. Nogle løfter de hornede hoveder og ser sig om, andre bøier hovederne under gangen for at æde sne eller mose, andre lægger sig ned for i næste øieblik at jages op igen. Flere hundrede vandrer ganske rolig, men ogsaa disse bobe drives sammen; folkenes raaben og hundenes gøen høres efterhaanden bedre. Hjorden nærmer sig
