96 – FlNMARKENS AMT. afsidesliggende steder, indtil de først ud i september opsøger de store hjorder. Disse dyr, som saaledes bliver tilbage paa sommer- beitesmarkerne, kaldes «efterstandere». Undertiden bliver fjeld- finnen enig med den fastboende om, at denne mod senere godt gjør-else skal have lov til af skyde efterstanderne, da det hænder, at de udsættes enten for Sult eller rovdyr. I regelen kommer de dog senere efter paa kjendte veie, naar de ingen hindringer 1nøder. Bodø-boa(–O kaldes ren, som gaar udenfor flokken, og ravdat er en ren, som altid vil holde sig i udkanten af hjorden. Nirro eller njirro kalder finnerne en hunren, som har den egenskab, at den nødig vil holde sig blandt hjorden, men helst sætter ud i marken og gaar alene. Den er vildere end andre dyr, men ogsaa raskere i sprang end almindelig kjøreren. Hvis en familie om sommeren har sine dyr gaaende sammen med andre hjorder, skilles de om høsten og drager hver med sine til forskjellige vinterbeitesmarker. Rensdy1–ene i antal ofte paa flere tusende skal skilles, saa at hver faar sine, uden at der tages feil. Et saadant arbeide, vilde være umuligt for andre end fjeldfinnerne. Denne udskillen af hver enkelt families ren, enten den foregaar om vaaren eller høsten, kaldes «rathkem:1. Først jages ved forenede kræfter og ved hundene alle rensdy1–ene sammen ud paa en større indsjø, hvis isen er stærk nok, eller paa en slette eller fly. paa finsk rassja. Der kan være fra 1000 til lO OOO dyr; alle er mærkede i ørene, ikke blot med mærker for hver familie, men hvert barn i hver familie faar straks efter fødselen en ren, hvis afkom igjen mærkes for bar- net i lighed med familiemærket, men dog adskilleligt derfra for de indviede. Et saadant mærke kaldes r‘ievdadus-mærke eller afændringsmærke. Denne uhyre vrimmel af rensdyr skal fordeles efter mærkerne i hjorder paa et, to, tre, fire eller flere hundrede dyr. Folk og fæ løber o1nkring, hundene bjæffer. Suopan eller lassoen flyver snart hid, snart did om hornene paa en ren, som trækkes afsted paa den ene eller anden kant. 0n1sider lykkes det efter et par dages arbeide at faa hver flok skilt, og hundene passer nu hver sin hjord, og hver hjord drager da sin vei. Renen mærkes som berørt i ørene. Tamme ren skal, fra de er 9 maaneder gamle, være øre- mærkede med et mærke, der er in(lregistreret paa den ‘ma-ade, som loven bestemmer (lov af 25de juli 1897). ’ Over 9 maaneder gamle tamme ren, der enten er umærkede eller bærer et mærke, hvis eier ikke vides, betragtes som besid- delsesløse og behandles overensstemmende med forskrifterne om hittegods, forsaavidt samme er anvendelige, Samt med iagttagelse af de regler for opbringelsen og afhændelsen, som er fastsatte
