794 FINMARKENS AMT. sernes. Efter grændsetraktaten med Sverige af 1751 skulde de finlandske fjeldfinner kunne fiske, naar de kom til Norge; om russiske finner indtoges der ingen bestemmelse i grændsetraktaten af 1826. De forhandlinger, som førtes om russiske undersaatters ret til fiske og beitning i Norge og norske undersaatters ret til beitning førte ikke til noget, og i 1852 spærrede Rusland grænd- sen for norske ren, og Norge forbød da paa sin side fiskeri i Finmarken. 9de april l853 satte en provisorisk anordning (§ 5) straf af bøder for fremmede landes undersaatter, som paa egen haand eller som lotfiskere sammen med norske uden berettigelse maatte øve fiskeri i Finmarken, ligesaa i § 5 i lov af 7de september 1854. Dette forbud viste sig vanskeligt at overholde. Fremmede, for den største del finlændere, et mindre antal svensker eller rus- sere, søgte om vaaren til Varangerfjorden for at fiske. De ind- traadte i tjenerforhold hos norske undersaatter og lønnedes med lot af fisket, som dreves med vedkommende husbonds baad og børnskab. Det gav anledning til bestemmelse i lov af 17de juni 1869 § 2, saalydende: «–Det i (lov af 7de september 1854) § 5 indeholdte forbud mod, at fremmede landes under aatter som lotfiskere sammen med norske øver fiskeri i Tromsø og Finmarkens amter, forandres derhen, at det indtil videre tillades saadanne at betinge sig lot af det fiske, som de driver paa norske undersaatters baade, mod at de herfor erlægger en aarlig afgift.» Afgiften blev i 1870 sat til 4 kr. aarlig pr. mand, senere ved kongelig resolution af 6te december 1886 forhøiet til lO kr. Antallet af finske, russiske og svenske undersaatter, der som lotfiskere eller som tjenestedrenge drev fiske i Finmarken, var i aarene 1868 og 1869 1238 og 1222. Efterat loven af l7de juni 1869 var traadt i kraft: I 187O 764 mand » 187l 978 –- » l872 1Ol5 – » 1873 509 –- » l874 724 –- » 1875 6l1 – » 1876 595 – » 1877 625 –- 1) 1878 893 – » l879 952 –
- 1) ]880 639 –-
» 1881 ð64 –
