I–IANDEL 0G SKIBSFART. 793 kelte anledninger saltet kjød eller the. Brødet bager de selv hos en bager iland, da de vil have det meget salt, tildels ogsaa af religiøse grunde. Undertiden er principalen eller en fuldmægtig i Norge for at føre Opsigt med salg af lever og fisk. ’De russiske baade, «snekker», er gode sjøbaade, men høist primitive. De er klinkbyggede, men istedetfor at være naglede, er de syede sammen med snøre af rødder, trevler eller bast. Nederkanten af en bordside lægges over overkanten af det neden- for liggende bord, og snøret trædes gjennem huller, borede i disse. Naar syningen er færdig-, plugges hullerne vekselvis uden- og indenfra. Istedetfor drev bruges n1os og kogjødsel. . For og agter er et lukket halvdæk med plads agter for høvedsmanden og forud for mandskabet, 3 voksne og 1 gut. Forstavnen er stærkt buet forover. Størrelsen er som en mindre fembøring; men baaden er lavere paa vandet og smalere for og agter. Seilet er firkantet og lige bredt oppe som nede. Til linerne haves et særskilt lukket opbevaringsrum foran agter- rummet. Til kogning bruges midtskibs en flad sten eller en jernplade, som regel bunden af en større, ituslaaet jerngryde, hvorpaa ilden gjøres op, medens kogekarret hænger over en stang, der hviler paa æsingen. – Foruden disse russer, som fisker i henhold til lov af 1830, er der de saakaldte russekvæner eller kvæner og russere, som bor paa den murmanske kyst; det er i regelen velstaaende folk, som kommer paa sine egne baade (fembøringer, listerbaade eller hardangerbaade, byggede i Arafjorden). I Norge sælger de pro forma baaden til en nordmand for at komme ind under lov af 17de juni 1869, hvorved de faar samme rettigheder som norske fiskere, kun at der betales lotteafgift. Noget vederlag for denne tjeneste erlægges ikke. Er pro forma-kjøberen tillige fiskekjøber, fordres som regel, at udbyttet leveres til ham til «dagens pris». Disse fiskere drev dybsagnfiske. Kvænernes ]‘iskeri. Kvæner eller finlændere, som er russiske undersaatter, deltager ogsaa i fisket i Finmarken. De reiser hjemmefra i marts og februar og kommer til Varangerfjorden, hvor de hyrer sig hos handelsmændene til arbeide iland eller til fiskere eller slaar sig sammen med norske fiskere, eller med de i Norge boende kvæner. Før leiede ogsaa de baad af en norsk undersaat og drev fisket for egen regning samt med de samme rettigheder som nordmændene efter lov af 17de juni 1869 § 2 mod at betale en lotteafgift, for tiden 10 kr. (kgl. res. 6te decbr. 1886). Denne afgift erlægges ogsaa af dem, der som selvlotskarle driver fiske i baad sammen med norske undersaatter. Dette kvænernes fiskeri har en anden oprindelse end rus-
