HANDEL OG SKIBSFART. 777 Sommerj’eldt oplyser om, hvad russerne bragte til Finmarken i slutningen af det 18de aarhundrede. Til Finmarken, skriver han, har russerne siden 1742 bragt og solgt fornemmelig malet rugmel, havregryn, hirsegryn, tjærede og utjærede taugværker, sei1duge og lærreder, dreiler og dynevar, hør eller lin, hamp, belter, kompasser, jern og tjære, sæbe, hon- ning, planker og bord (naar det forlanges, master og bjelker), spiger eller søm, kohuder, beredte kalveskind, ruslæder, adskilligt udskaaret benarbeide, saasom skrin og daa-ser m. v. I Finmarken kjøbte russerne flsk, raa, saltet og tørret, hvoraf torsken, naar den er rotskjæret paa russisk maade, gjælder almindelig 24 sk. mere pr. veg end naar den er virket paa finmarks maade; saltet sild, alle slags uberedte skindvarer, af hvilke gjete- og gjetebukskind dog er til russerne mindst afsættelige; alle slags fine fabrikvarer, hvoriblandt fine klædesorter, sirts- og kattunfor- klæder og tørklæder kjøbes fortrinlig; sukker, sirup og kaffe, fransk brændevin, uagtet dette sidste er aldeles forbudt at indføre iRus- land; mjød, kværnestene og slibestene, kakkelovne og edderdun. Over russehandelen i Finmarken klagede de bergenske kjøb- mænd, som indehavde monopol paa hande1en, og en betjent i Vardø skrev i 177() saaledes til sin bergenske principal: «Det er ikke nok med, at russerne fortrænger indvaanerne med sit fiskeri, men de drister sig endog til at fare omkring i fiskeværene for opkjøb og tiltusken af fisken, hvilken de erholder langt lettere end vi, idet de betaler det dobbelte af den os ifølge takst fastsatte pris.» “ Om russernes fiskeri og handel i 1807 fortæller Leopold von Bu(–h: ((Russehandelen er ikke gammel. Russerne begyndte først i 1742 at seile til Finmarkens kyster og at kjøbe og fange fisk i fjordene. Det var altid betragtet som en smughandel og kun taalt, fordi den var saa belrvem. Efterat det privilegerede kompa-ni blev ophævet i 1789, og Fin- marken blev frit efter sit slaveri, blev det udtrykkelig tilladt russerne at drive handel her, og siden den tid er det aarlig til- taget i antal. Alle fjorde, sund og alle øer ved havet besøges af smaa, tremaStede russefartøier, og man regner, at antallet af russere paa disse kyster udgjør i juli og august flere tuSe11d. I begyndelsen kom de ikke langt vestenfor Vardø; nu i ]807 er de allerede kommet til Tromsø, og ogsaa der begynder de nu direkte at handle med fiskerne; og skjønt regjeringen kun tillader denne handel i Finmarken, ikke i Nordland, saa er den saa for- delagtig og saa naturlig, at den bryder igjennem regjeringens forbud Høist sandsynlig bliver ogsaa tilladelsen til frihandelen med folket tilladt i Nordland. A
