I–IANDEL OG SKIBSFART. 77I nerne, hvorved finnerne forarmedes. «Thi forbydes nu, at ingen deslige samling maa ske, efterdi deslige marked ei er af høi øvrighed tilladt, under straf for de modhandlende.» Det hjalp dog lidet. Thi paa thinget 1734 klagedes over, at de norske finner nu reiste op i fjeldet til de svenske borgere og der solgte sine varer til dem mod forordningen, og drak sig fulde. Da saa paa ekstrathing“ i Talvik 8de februar 1740 seks borgere fra Torneå var indstevnte for handel paa Eggeskal, mødte de ikke, men de havde erklæret, at de var reist did, eftersom de ikke havde kjendskab til, at saadant var forbudt, efterat de fra gammel tid havde handlet der i henved 2O0 aar-. Amtmand ]Oeldsen søgte at hindre de svenske borgeres han- del. Idet han paaberaabte sig bestemmelsen i oktroiforhandlin- gen af 25de april 1702, dens § 19, lod han paa Eggeskali Alten den 3dje februar 174O sine mænd hindre de svenske handlende fra Torneå i at sælge de varer, som de havde bragt (lid. Men Altens almue rottede sig sammen. De indbød de svenske handlende til at komme tilbage og søgte at hindre, at de blev arresteret. De svenske handelsmænd turde, trods indbydelsen, ikke komme ned fra fjeldet, men didop drog hele almuen, finner saa- velsom kvæner, for at kjøbslaa og hand1e, –indtil kjøbmændene drog tilbage til Sverige. Forbudet mod markedet blev snart hævet. Tuskhandelen mellem kystfolket og fjeldfolket medførte saa store fordele for begge parter, at den ikke ved lovbud kunde stoppes. Altens marked afholdtes først paa E((Zgeskal, senere paa Elve- bakken og nu i Bossekop, hvor der er opført endel markeds- boder. Om handelen med –Torneå i Sverige skriver Sommerjeldt (Jca. 1798): Til Finmarken ne(lkommer hver vinter i februar maaned af fjeldene med rensdyr borgere fra Torneå iSverige og medbringer for- nemmelig stangjern, g1–yder og rifler, rævesakse, laase, dørbeslag, økser, jernstøre, øser, spiger med mere, forarbeidet jerntøi, forarbei- det kobber, messing og tin, tjære, dreiler, lærreder, kulørte linned- tørklæder, et slags grovt vadmel, kaldet haars, som fjeldfinnerne bruger til sine telte, samt anden smaa alnekram. Disse varer borttusker de almindelig hos de finmarkske kjøbmænd mod tørret torsk og sei, saltet laks og kveite (helleflyndre), renskind, uld og ul(ldækkener, ræve-, ulve- og bjørneskindJ LeopOld von BuCh omtaler, at kjøbmænd fra Torneå reiser om vinteren med jernvarer mod havet til Talvik, Kvænangen og Utsjoks markeder og gaar sjelden Koutokeino for-bi; eller Fin- markens kjøbmænd drager hen til Torneå for at sælge fisk og
