HANDEL OG SKIBSFART. 7ð7 Finmarkens gode tid varede til 1562. Ved et kongebrev af l1te april l562, der formodentlig er fremkaldt ved forenede fore- stillinger fra de bergenske borgere og de tyske kjøbmænd i Bergen, blev al seilads paa Finmarken forbudt, med mindre man gik indom Bergen med varerne. Denne handelspolitik med monopol havde neppe nogetsteds saa fordærvelige Virkninger som her i Finmarken. Fra l562, da forbudet mod handel med udlandet blev gjennemført, gik befolkningen tilbage. Som bevis paa opkomsten i det 16de aarhundrede anføres det, at der var i Finmarken i l589 17 kirker, som blev betjent af l2 præsten At Finmarkens befolkning af nordmænd i midten af det 16de aarhundrede var forholdsvis stor og senere aftog stærkt, vises tyde- ligst af de tabeller over skattemænd, som professor Friis har samlet efter regnskaberne i rigsarkivet. Der var i Finmarken i 1567 56l skattemænd eller familier bestaaende af nordmænd. Hundrede aar senere er der kun 385, i l767 329, og de naar sit minimum i l8()5 med 29() som andetsteds senere omtalt Paa finnerne synes ikke denne monopolhandel at have virket saa trykkende; thi der var i l567’ j104 finnefamilier, i 1667 206 og i l767 668 og i l805 90l. Finnerne synes saaledes bedre at kunne udholde de ublide kaar, som monopolhandelen bød, men det var først i l835, at den norske befolkning i Finmarken blev talrigere end den var i l567, saa monopolhandelen synes at have virket affolkende paa den norske befolkning i Finmarken i 250 aar. Det ovenfor omtalte kongebrev eller privilegium for Bergens kjøbmænd er saalydende: -(Som Borgere udi Bergen dennem beklagede, at fremmede Skibe, som ikke høre under Hans Kongl. Majestæt, begynde at seile no1–den om Bergen og somme saa vidt som til Finmarken, og siden derfra til Helgeland, og derfor mene, at hvis denne Seilads skulde blive ved Magt, da var de og deres Bye ganske be- dervede, og formaaede hverken at gjøre Hans Kongl. Majestæts eller Rigets Tynge: saa skal herefter ingen udenlandske Skibe seile nor(len om Bergen, ei heller nogle seile af Nordland eller Finmarken med deres fiskevare til Holland eller andensteds, førend de have været til Bergen med samme nordlandske Vare, efter den Afskeed, som der11di gik udi Odense imellem Kongl. Majestæt, de tydske Stæder og Borgerne Aar 156O. Fre(lriksborg den I1te April l562.–1) l572 udkom der en forordning, som bød, at «ingen borger, nor(lfar eller finmarksfar, skal handle med en andens skyldner». Dette forbud var saalydende:
