HANDEI. OG SKIBSI–’ART. 1ð?‘) En retterbod af kong Haakon VI Magnussen den yngre af l8de juli ]36l omhandler specielt handelen paa skatlandene, til hvilke Finmarken regnedes. Denne retterbod er dateret i kong Haakons 6te regjeringsaar (l361), men ved en forveksling med kong Haakon Magnussen den ældre er det tidligere antaget, saaledes af amtmand Hammer, at retterboden er af l305. “ Forordningen af l36l synes at forudsætte en ældre ret for Bergens borgere til at befare de norske Skatlande, thi det heder i denne: „ «Vi vil, at I skal vide, at de indenlandske kjøbmænd i Bergen klagede for os og vort raad over, at forskjellige af vore ombudsmænd har hindret dem i deres kjøbfærder og paalagt dem nogle tyngsler, som ei forhen, i vore forfædres dage, var dem paalagte. Nu ifølge vore bedste mænds bøn og paa grund af den høflighed og godvilje, de nu har vist os af ret kjærlighed i vor nødtørft og rigets nød, da har vi tilladt dem at seile med sine varer syd og nord i vort rige og til skatlandene med sine varer og frit kjøbe og sælge paa alle de steder, ligesom loven vidner og vore forfædre har anordnet og gammel ret t-ilsiger; thi forbyder vi fuldkommeligen alle mænd, især vore sysselmænd og deres og vore ombudsmænd, at hindre eller ind- skrænke denne vor anordning og godvilje for ovennævnte kjøb- mænd i Bergen; i modsat fald etc.» Det synes, som om den indskrænkning, de kongelige ombuds- mænd havde paa1agt kjøbmændene, netop bestod i at hindre dem fra at drive den handel paa skatlandene, der her bevilgedes dem. Forordningen af l36l er optagen i hanseatiske kopibøger og Synes betragtet som hovedhjemmelen for den af hine kjøbmænd ud- øvede ret. Ved indenlandske kjøbmænd forstaaes her vistnok ikke alene de indfø(lte norske kjøbmænd i Bergen, men især dem af tysk herkomst, Som havde bosat sig der, modsat de uden- lan(lske kjøbmænd fra Tyskland og blotte vintersiddere. Ogsaa Trondhjems borgere fik senere, i 14ð6, det samme privilegium som Bergens borgere, at handle paa skatlande11e. Den indskrænkning, som disse privilegier foraarsagede ifølge det nævnte privilegium for bergenserne, angik kun personerne: alle andre end Bergens og Senere Trondhjems borgere var ude- lukkede fra ret til denne ha-ndel; men privilegiet angik ikke pro- dukter11e og havde for Finmarken ingen skadelig, men maaske snarere gavnlig indflydelse, thi ifølge disse privilegier flyttede mange borgere fra de to nævnte byer til Finmarken og drev derfra betydelig handel direkte paa udlandet. De kunde med større fordel drive handel med udlandet direkte fra Finmarken end fra Bergen, hvorhen landets produkter
