?È“)–l FINMARKENS AMT. nævnes alle mænd mellem Lindesnes og Vargø, men Vargø maa saaledes have været det fjerneste af nordmænd beboede sted. Vardøhus fæstning eller slot omtales i kongebrev af 1340, og l307 indviede erkebisp .Iorem(I en kirke der, hvilket forudsætter en norsk bebygning der, om den end har været ringe. Allerede tidlig, før der udførtes tørfisk fra Finmarken, var Bergen det store hovedmarked for denne vare. l)id seilede nord- lændingen med sin fisk, og kjøbmændene fra Bergen seilede til VaageStevnet i Lofoten og var herrer over handelen der. En ukjendt forfatter, der skrev saa tidlig som i 1l90 eller ll91, siger, at der i Bergen fandtes en saadan mængde tørfisk. «at det overgaar alt maal og tal-1§. Bergen solgte 1isken til de fremmede. Det blev senere kongernes handelspolitik at gjøre Bergen til den store stapelplads for tørfisken. og det blev forbudt udlæn- dinger at seile nord for Bergen eller til skatlandene. I det frihedsbrev, som Erik Magnussen gav tyskerne i l29–l. heder det, at de dog ikke maa reise til de nordlige landsdele ovenfor Bergen, med mindre dette af særegen gunst indrømmes Forbudet blev gjentaget l306 og l348. Samtidig med at man søgte at samle udlændingernes handel i Bergen, fik Bergens kjøbmænd udvidede privilegier. De andre byer havde sit afgrændsede opland. Bergens borgere ansaa det for en særlig forret for sig at drive handel paa skatlandene. Maalet for kongernes politik var at holde fremmede ude fra Norges rige fiskerier og at gjøre Bergen til en stor l1andelsStad, og endelig var det lettere at indkræve told for de indførte og udførte varer, naar alle varer samledes paa et sted. I)enne politik havde i aarenes løb en uheldig indflydelse paa de nordlige landsdele. I retterbod fra Olav Haakonssøns tid, l384, o111 handelen i det nordlige Norge heder det: «1“Vi forbyder under vor hyldest og naade, at nogen mand seiler til andre kjøbstev11er med sit gods og sine varer end til dem, so111 her nævnes: først de fra Finmarken og Haalogaland til V aagan; (1e fra Namdalen og Trondhjems fehirdsle og Nord- møre til Trondhjem; de fra Romsdalen til Vedø; de fra Sønd- møre til Borgund. Men vore bymænd fra Bergen skal seile til Vaagan og der gjøre sit kjøbstevne.» Denne retterbod siger selv, at den er en gjentagelse af Magnus Erikssøns og Haakon VI Mag-nussøns forordninger. Sand- synligvis er den endnu ældre og stammer i sine grundtræk fra Haakon V, hvis handelSpolitiske love var best-emmende for hele den senere middelalder.
