BERGVrERKSDRIFT OG STENBRYDNING. 737 Desuden er der skiferbrud i Fr-ie)þord i Laksefjord og paa Renøen. Udmærkede tagskifere forekommer i Lebesby. Disse tagskifere ligger efter dr. H. StoltZ mindre end 1O km. syd for Lebesby kirke ved Laksefjorden ved en liden bugt og naar ud i denne. Strøget er omtrent parallelt med kysten, faldet er steilt, 7O til 8OÔ fra kysten. Udstrækningen‘i strøgretningen, eller parallelt med l(ysten, er ikke nøiagtig bekjendt, men er i ethvert tilfælde betydelig og udgjør neppe mindre end 1 km., maaske meget mere. Bre(lden er omtrent et par hundrede meter, høiden 3O–4O m. Som følge af bergartens natur er aasens form meget regelmæssig Den Stiger raskt op fra sjøen og danner et lidet plateau. t Bergartens struktur er meget regelmæssig med lag paa o1n- trent I mm. tykkelse, og paa overfiaden kommer under indflydelse af veir og vind afløsningsflader frem, saa bergarten sees at være tyndbladet. Dette fremtræder navnlig tydelig der, hvor der under frostens indflydelse har dannet sig blokke. Saadanne blokke kan, endog om de er meterstore, med lethed k1øves ti1, man kunde næsten sige papirtynde plader, og de giver saaledes den bedste anledning til at se strukturens regelmæssighed. For flere aar siden ér her udført større skjærpningsarbeider; tillige blev der en tid lang afbygget skifer. I de herved fremkomne brud ser man, at allerede i den ringe dybde af l-2 m. bliver bergarten fast, saa at adskillelsen af lagene kun kan ske ved arbeide med kiler. Lodret paa lagfladerne optræder underordnede afløsningsflader, saa at bergarten brydes i blokke paa gjennemsnitlig l m.s bredde og af forskjellig længde. Man kan her med lethed udvinde tag- skifere ei alene af den tykke1se, man maatte ønske, men ogsaa større plader. Sl(iferens farve er mørkegraa eller graasort med middels glands. Strukturen er mild og seig; arbeidet er som følge heraf let og forlanger ingen særdeles forsigtighed. Med kilhakken kan tyndere plader gjennemhulles som en sigt uden at gaa itu. Fast- heden er meget stor, hvad man kan mærke saavel af den gode klang, som tynde plader giver, naar man slaar paa dem, som ogsaa paa de skarpe kanter, der fremkommer ved tilhugningen. Skiferfladerne er gjennemgaaende jevne og glatte Overhovedet staar skiferplad,erne fra Lebesby saa nær de bedre skifere fra Wales, at de kan ligestilles med dem saavel med hensyn til an- vendelse som med hensyn til den pris, som kan opnaaes. Den omtalte bugt danner en udmærket ha-vn, og allerede i faa meters afstand fra kysten er der dybt nok for de største skibe. Dr. StoltZ føler til, at selv ved en meget energisk afbyg- ning vil forraadet efter aarhundreder ikke være udtømt. 47 – Finmarkens amt.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/750
Utseende