736 F1NMARKENs AMT. efter dette nu tilhører grundeieren, medens alluvialt guld tidligere kunde muthes som andre metaller og ertser. Efterat det alluviale guld blev fundet i Finmarken i 1866, frygtede man for, at der i disse øde egne skulde strømme sam- men en masse mennesker af forskjellig nationalitet, saa at det blev vanskeligt at holde orden, naar guldvaskningen var fri. Der udstedtes da en provisorisk anordning af 2den mai 1868, hvorefter retten til at vaske alluvialt guld tilkom alene grundeieren. Da denne anordning stred mod den gjældende lov om berg- værksdriften, blev den af odelsthinget den 12te juni 1869 erklæret for ikke stemmende med grundloven. Der vedtoges imidlertid en lov af –17de juni 1869, hvorefter retten til at vaske alluvialt guld tilkommer alene grundeieren. Det overlodes til kongen at bestemme, under hvilke betin- gelser udvindelser af saadant guld paa Staten tilhørende grund kan tillades. Der er da ved en kongelig resolution af 13de april 1871 fastsat regler med betingelser for tilladelse til at udvinde guld paa statens grund i Tromsø stift. Da det alluviale guld efter loven tilhører grundeieren, saa bliver deti Finmarken staten, der her opfattes som grundeier, som faktisk kommer til at raade over guldet. Det maa erindres, at ertser og metaller, som jernerts, tin- sten og platina, om de maatte forekomme paa lignende maade alluvialt, fremdeles tilhører finderen. Loven om alluvialt guld har vistnok vist sig over-flødig, da leiestederne i Finmarken er for fattige, saavidt man hidtil kjen- der dem, og loven kunde vistnok uden skade ophæves. Efter de talrige uheldige ekspeditioner synes der at være grund til at tage 1mder overveielse, om det ikke burde tilla(les Finmarkens ind- vaanere frit at vaske guld med simple nærmere bestemte red- skaber paa smaa udmaal. Om bergværksdriften efter ædle metaller i Finmarken heder det i loven af 1869, at den kun maa udøves af de personer og paa de betingelser, som kongen maatte bestemme. Denne be- stemmelse maa anvendes paa det guld, som maatte findes i fast fjeld, omend dette kan muthes. SI(iferbrud. I Tverelvdalen drives nogle skiferbrud, der giver en god tagskifer, ligesom der leveres heller iforskjellige størrelser. I Bossekop sees derfor alle tage skiferbelagte, ligesom der foran flere huse er lagt stenheller, der giver stærke og smukke ydre trapper. Prisen er frit ombord 7 kr. for 10O 15 toms skifer og 9 kr. for 18 toms.
