726 FINMARKENS AMT. I Alten er der flere gruber, som blev drevet af englænderne. Raipas grube ligger i Li1le Raipas fjeld mellem Alten og Tverelvda1en. Kobberertsen ligger i to 50–-6OÖ faldende og flere favne mægtige lag af dolomit, skilte ved lerskifere. Af dolomitlagene er det underste 24 og det høieste 20 m. mægtigt, medens det mellem- liggende skife1–parti er ]0 m. mægtigt. I begge dolomitlag forekom- m“er flere med broget kobbererts samt lidt kobberglands og kobberkis fyldte gange, hvorpaa grubedrift har været anlagt Disse gange er ikke paaviste udenfor dolomiten og krydser denne bergarts lag tildels under rette vinkler. Gangene er ganske korte, og grubedriften er gaaet hurtig paa dybet. En af gangene fører en del tungspat, forresten synes ertsen at have optraadt umiddelbart i dolomiten; denne er paa nogle steder brecciea-rtet. Man har fire større gange og en del mindre; paa en har der været Store ertsmasser; men gangen ophørte paa et indkommet skiferparti i 60 m.s dybde. Den vundne kobbermængde kan anslaaes til 640 tons. Fra denne grube kom der i sin tid en hel del kalkspat- skalenoedre i tvillinger. Sakkobani grubej’elt ligger paa sydsiden af Kaafjorden. Her er blottet en mængde kobberforekomster, der i mange henseender minder om Kvænangsfeltet, spredte gange i en gabbro. Flere af dem har været gjenstand for bearbeidelse af det gamle Alten- Kvænangen grubekompani, men de er ikke saa rige som enkelte i Kvænangen. Omtrent midt paa høisletten mellem Kaafjord og Kvænangen- fjord havde finnerne nogle aar før Keilhaus reise, det vil sige nogle aar før 1827, fundet gedigent kobber, hvoraf et stykke, eller maaske hele stykket, veiede “21 pund. Næver’flord og .]ævel1ujt kobberforekomster i Kvalsund I det- store grønstensfelt, som strækker sig langs Altenfjordens østside fra Kvalsund til Raipas og videre, iagttages dolomit i større og mindre masser. Dels i denne dolomit, dels paa grændsen mod grønstenen, dels i denne i dolomitens nærhed optræder en række af gange førende kobbermalme fra Beritsfjord over Jæveluft, Næverfjorden med Porsavatn, Lærrisfjord, Korsfjord, Russeluft til Raipas. Kobbermalmen er kobberkis og bornit med svovlkis, kvarts og forskjellige spater samt undertiden magnetit. Gangenes strøg er forskjellige. Af disse gange har de i Jæveluft og Næver- fjorden optrædende været gjenstand for drift. Den vigtigste af dem er for tiden Bachkes gang, paa hvilken en løn11ende drift har fundet sted siden høsten 1900. Den ligger ca. 6 km. i sydlig- retning fra gaarden Næverfjord i Middags- tindfjeldet ca. 5OO m. o. h. med forholdsvis let adkomst 1ñl god havn i Næverfjorden, en arm af Altenfjorden. Af gangen blev der i 19O0 udtaget 13O tons kobberma1m, der holdt 12.8 pct. kobber.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/739
Utseende