BERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING. 72–5 23 faste eiendomme var ca. 878 OOO kr. og for maskiner, red- skaber og andet løsøre samt beholdninger af udbrudt malm ca. 581000 kr. I kjøbesummen er indbefattet de værket tilhørende faste eiendomme i Kvænangen, værdsat til ca. 49 OOO kr. Thinglæsningsgebyrerne til statskassen udgjorde over l 700 kr. De gruber, som Kaafjord kobberværk for tiden (i 1904) driver, ligger paa fjordens nordvestside ikke langt fra dens bund. C Kaafjordens gruber ligger, efter bergmester Dahll, indenfor omraadet af et paa begge sider af Kaafjorden optrædende grøn- stensfelt. Dette er gjennemsat af regelmæssige, kobberkis- og svovlkisførende gange, fornemlig af kalkspat og kvarts. Gangenes mægtighed kan naa op til 3 m. Den vigtigste gang er Gamle grubes, som er fra 2–4 m. mægtig og falder mod vest under en vinke1 af omtrent 30o. Den er kjendt, naar Lille grubes der- til medregnes, i en længde af 50O m. Den steile vestgang til- ligemed andre gange har forenet sig med Gamle grubes gang. Paa k1–ydsningsstederne har der været megen erts. Fra 1845–-65 er der udbragt af Gamle grube 2723 tons kobber. Over grønstenen iagttoges (ved Wilsons grube) lersl(ifer og dernæst doIomit. Efter direktør O. Witt stryger der i Kaafjord, parallelt med et i diorit optrædende skiferparti, en hel del gange af kvarts og kalkspat, hvilke fører kobberkis og svovlkis. Strøget er omtrent i nord og syd, og faldet er mod vest ofte svagt, undertiden Stei- lere. Gangenes mægtighed er ofte stor, der er gange paa 2, 4, ja op til 12 m. og paa enkelte steder endnu større. Efter de nyeste arbeider er flere grubers gange sammen- hængende uden anden afbrydelse end den, som foraarsages af kløfter eller forrykninger. Paa gangene optræder ertsen med fald i felt, eller ertsmas- serne har formen af linealer, der falder mod nordvest. Maaske kan her opstilles fire gangdrag, det ene over det andet. Saaledes lavest retning fra nord mod syd Thomas, Fol1ums og Daniloffs gruber. Derover Nordgruben med Diana, Sydgruben, Øvre og Nedre Wards, Hoskins, Konsulens gang og St. Petrus. Derover ligger ligeledes fra “nord til syd Ooles, Bachkes, Konsulens gang- kompleks og Karl Johans grube. Over dette følger et skiferparti og saa høiere op fra nord mod syd Rypers, Mancurs, Mitchells og Wilsons gruber. Den høieste dagaabning ved Mancurs mine ligger 256 m. O. h. Men de nederste gruber ligger i ringe høide over havet; stollens munding ved pukverket er 5O m. o. h. – Foruden gruberne i Alten drev det engelske kompani ogsaa gruber i Kvænangen. Ogsaa disse sidste er taget i drift af det svenske selskab.
