BERGVxERKSDRIFT os STENBRY1)N1NG. 723 Driften standsede i 1878. Kaafjord kobbe1–Værk var et forholdsvis betydeligt værk; en tid levede der lige saa mange folk som i Hammerfest, Va1–dø og Vadsø tilsammen. Arbeiderboliger var opført af slaggsten eller sten af smeltet slagg, som var størknet i former. I 1896 blev Alten gruber og Kvænangen gruber optaget af konsul N. Persson i Helsingborg Man drev først Gamlegruben, der altid har vist sig bedst. I 19OO blev udbrudt 7026.1 m.3, der gav 12 882.7 tons raamalm. Heraf blev udskeidet 1489.2 tons stykmalm (a 6–8 pct. kobber), 8105.5 tons vaskmalm og 3288 tons graaberg. I vaskeriet behandledes 8433 tons vaskmalm, der gav l033 tons finmalm eller l2.25 pct. af det paasatte gods. Den samlede produktion er altsaa 1489 tons stykmalm og l033 tons finmalm = 2522 tons. Arbeidsbelægget 167, hvoraf 36 kvinder, foruden opsynsmænd og kontor-personale. Her er i de senere aar opført mange bygninger, og i 1903 blev et større vaskeri færdigt, saa at værket først i de sidste aar er kommet i fuld gang. Den 1903 her byggede opberedningsanstalt eller vaskeri, er beregnet paa at skulle kunne knuse og vaske 36 0O0 tons .malm aarlig Kraften, som driver dette vaskeri, er vandkraft, idet man udnytter et høit fald med liden vandmængde. K1–aften benyttes foruden til drift af alle maskinerne i vaskeriet til elektrisk lys, elektrisk kraftoverføring til et reparationsværksted samt til fordrin- gen eller transpo1–ten i gruben. Desuden benyttes det fra rørene sti-ømmende driftsvand i vaskeriet. Ved Kaafjord kobberværk har efter den officielle Statistik været beskjæftiget: Antal arbeider-e. Produceret kobberma1m, tons. 1896 6O 99O 1897 50 471 1898 88 227O 1899 104 2271 19OO 167 2522 1901 5O 3659 1902 30O 174 1903 23 430 Malmen angives i 1896–1898 at holde ca. 8 pct kobber og i 1899–19OO 8.2–1O pct. “ Under fjeldet Haldde eller Sukkertoppen ligger tre fjeldvande med et nedslagsdistrikt af ca. 2O km.2 Fra det laveste af disse tre vand, ca. 3.5 km. fra havet, gaar en bæk, som falder i fjorden omtrent 3 km. fra Kaafjord værk. Det er fra denne bæk værkets driftsvand tages, idet vandet ledes i rør til Kaa-
