722 FINMARKENS AMTɔ af Mitchell fra Cornwa1l med arbeidere fra Falun, Røros Ïog Fol- dalen. I aaret 1836 eller ti aar senere var folkemængden paa Stedet allerede omkring 80O personer. Fra 1833 af eiedes vær- ket af et interessentskab i England med 1000 aktier paa 75 S. Værket bestyredes af direktører, desuden var der en hyttemester, en overstiger, seks stigere; en bygmester, en kontorist og en proviantforvalter. De kobbermalme, som udvandtes, var kobber- kis fra Kaafjords gruber og broget kobbere1–ts fra Raipas. Andre kobbermalme forekom kun i ringe mængde Svovlkis ledsager kobberkisen. Malmen angaves omkring 1840 at holde i gjennemsnit 7 å 8 procent kobber, men varierede mellem 2 og 3O procent; den righoldigste malm lik man da fra Raipas grube, paa hvilket sted brydning begyndte i 1828. Hyttedrift begyndte i aaret 1838; før eksporteredes malmen til England og smeltedes der. Til brændsel brugtes kun Stenkul (koks), hvoraf medgik omkring 6000 tons aarlig. H. C. Strøm nævner i 1832 Carl Johans skjærp, Mitchells skjærp, Colletts skjærp, Øvre skjærp, Storgruben eller Ward grube og Woodfall skjærp. I sin beretning om bergværksdriften nordenfjelds i l845 skriver bergmester Sinding, at værket i de sidste aar havde ar- beidet med stort tab. Værket havde givet produkter til en værdi af 3600 0OO kr., og aktionærerne havde skudt til 126O 0O0 kr., hvoraf 480 00O kr. var betalt hr. Ward for gruberne, 360000 kr. var anvendt til maskiner, 18O OO0 kr. var udbetalt aktionærerne og kun 18000O kr. var anvendt paa grubedriften. Bergmesteren siger, at alt var indrettet paa en altfor stor og og ødselfod, og gruberne lflev drevne paa rov. Drifte11 af Raipas grube var dengang den eneste drift af be- tydning, som gav udbytte Ved samtlige Alten gruber produceredesi 1845 l913 tons malm med et indhold af 11O tons kobber, hvilket svarer til 5.8 pct. kobber. Der var da ialt beskjæftiget 41O mand ved gruberne og vaskeriet, hvortil kom folkene ved hytten eller smeltningen. Efter J. Vogf produceredes ved Alten kobberværk: Prodnceret eller forsmeltet Produceret tons ram- Gj(“nnemsnitlig aarlig. tons munk E nei-et kobber. 1851–55 . . 2390 211.5 1856 2 990 142.9 1861 2 9O0 141.1 1866 2 51O 85.0 ]871 2 25O 124.5 1875 4 02O 198.0
