S.–EL 0G S1ZELFANGST. 7I9 Har man skudt en isbjørn, afspækkes ogsaa den, og skindet hænges i et taug nedi sjøen, hvor det forbliver et par dage, hvorpaa det optages og nedsaltes i en tønde. Hu-idjisken eller hviddelflnen (beluga eller delphiriapterus leuCas) er 4 til 5 sjelden 6 m. lang. Den er i de senere aar ikke sjelden i Finmarken, til hvis kyster den er kommet samtidig med kobben, men den optræder flokkevis ved SpitZbergen, Novaja- Semlja, den sibiriske kyst og Grønland. Den giver 3 til 8 tønder tran, og af huden tilvirkes stærke rem- mer. Kjødet er spiseligt, og bryst- og haleflnnerne ansees for lækre. Paa hvidfisken er der drevet jagt i en række af aar. I 1868 blev der dræbt mange hvidfisk paa SpitZbergen. I l869–78 var der udmærket fangst først langs vestkysten og saa i Hinlopenstrædet. I 1877 var Ingebrigtsen alene om hvid- fiskfangsten. I aarene 1878–81 fik han store Iaster ved Amster- damøen og i Magdalenabay, hvor hvidfisken søgte op, naar far- vandet udenfor var stængt Senere var igjen godt fiske i Bell- sund, hvorfra hvidflsken var forsvunden, men nu var kommen igjen. I l891 antager Ingebrigtsen. at der var 4–5OO stykker igjen, og at der nu er yderst faa tilbage. Naar man et aar paa en plads udryddede alle unger og voksne, kom der næste aar ingen igjen. Medens SpitZbergens hvidfiskbestand nu er yderst liden. er der masser nord om Sibirien. Skjønt ogsaa disse vandrer sær- deles langt udenfor Sibiriens, ja Østhavets farvande om vinteren, vender de dog tilbage til Sibirien næste sommer og ikke til SpitZbergen. Spæk og hud af en større hvidfisk veier 200, undertiden optiI 30O kg. Her-af udgjør spækket Ve og er værd ca. 3O øre pr. kg., saa at en større hvidfisk giver l3O–200 kg. spæk; det giver spæk for 4O–6O kr. En saltet hud af en hvidfisk er værd 30 kr. i Hvidfiskhuden er tynd, men stærk og benyttes, som nævnt, til remmer, men af de unge hvidfiskhuder faar man det bedste og fineste skind til skotøi. Prisen paa hvidfiskhud varierer fra kr. O.4o til l.4O pr. kg., og vegten af en hvidfiskhud er knapt 30 kg. Foruden jagt paa kobbe, hvalros og isbjørn foregaar ogsaa indsamling af dun og eg samt rensdyæ:jagf, den saakaldte smaa- fangst. Ogsaa dette slags fangst har været drevet i tidligere tider, snart sammen med hvalrosfangsten, snart som en egen fangstart. Fartøier, som udelukkende driver renskytteri samt ind- samling af eg og dun, har en besætning af kun 3–4 mand. Denne bedrift kan ofte være meget lønnende, idet dunen jo er en meget efterspurgt og kostbar vare. SpitZbergrenens skind og kjød finder ogsaa god afsætning.
