718 FINMARKENS A1æ1T. de igjen ved Novaja Semljas nordkyst eller fortsætter helt hen- imod Hopøen og Bjørnøen for senere at gaa op mod Kong Karls land eller FrantZ Josefs land, hvis isen tillader det. De, som gaar til Bjørnøen, mest mindre fartøier, holder sig ved Hopøen og SpitZbergen. De, som gaar til Jan Mayen søger dels mod Grønland og dels følger de iskanten til nordsiden af SpitZbergen, og delvis kommer de i juli maaned til Hopøen, hvor de andre er. Vestisen strækker sig fra Jan Mayen til SpitZbergen, og fang- sten af sæl foregaar væsentlig paa iskanten, hvor der ogsaa fanges enkelte hvalrosse og bjørne. De smaa fartøier gaar ikke ind i isen og opunder Grønland, saaledes som de større fangstbaade fra Tønsberg gjør det. Man skyder smaasælen med ekspreskugler og den store sæl med fuldkugler. Fangsten paa vestisen med smaafartøier er forholdsvis ny. Østisen gaar fra SpitZbergen østover til Gaaselandet paa Novaja Semlja og derefter paa nordsiden af det hvide hav saa- ledes, at der danner sig en meget stor isbugt med aabent hav i midten. Paa den strækning fanges sæl, hvalros og bjørn. Den almindelige sæl, «kvitsjøsælen» eller «Jan Mayensælen-– (pho(–la grønlandi(–a), grønlandssælen, russekobben, er –fed, naar fan- gerne kommer op til Ishavet i april og mai, og der gaar da 3–4 sæl paa en tønde spæk a 1l6 liter eller 92 kg. Der er efter dette 23–31 kg. spæk paa en sæl, naar den er fed. Saa aftager den i fedme til sidst i juli, saa at der kan gaa hele 1O sæl paa en tønde spæk, eller der bliver kun 9 kg. af en sæl. Sælen bliver igjen federe i juli maaned og senere. Klapmydsen (cystophora Cristata) er ogsaa mager midt paa sommeren og fed om vaaren. Den fanges paa Jan Mayen, men er rigeligst i Danmarksstrædet. Der er lidt af den paa SpitZ– bergen, men den siges ikke at forekomme østenfor SpitZbergen. Af klap1nyds gaar der 3 st. paa en tønde spæk, men det kan hænde, at 1 klapmyds giver en tønde spæk. Det vil altsaa sige, at en klapmyds kan give fra 30–9O kg. spæk i mai maaned. - Storkobben (pho(Pa barbafa) er magrest i juli, men bliver da noksaa hurtig fed. 2 storkobber giver en tønde spæk, men det hænder, at 1 sæl giver II–Z2 tønde spæk. Det vil sige, at en storkobbe kan give fra 46–138 kg. spæk. Af sælen benyttes skind og spæk. Kjødet anvendes som regel ikke af hvalfangerne, naar undtages lidt ungsæl. Sælfangerne udfor Hvidehavet seiler i midten af april og kommer tilbage i heldigste tilfælde i begyndelsen af juni, sæd- vanligvis i begyndelsen af august. Jagten efter isbjørnen er farlig. Man benytter som regel kun dens hud og spæk.
