714 F1NMABKENs AMT. Det sees, at fangsten er lagt om, saaledes at hvalrosfangsten er blevet meget mindre, sælhundfangsten er blevet det væsentlige. Udbyttet af rensdyr, dun og ræv er aftaget, medens fangsten af isbjørn er tiltaget. Dette staar i forbindelse med fangstmaaden, idet man tidligere helst holdt sig til SpitZbergens kyster, og hval- rossen var dengang talrig der. Af hvidfisk opgives ikke noget udbytte fra Finmarken. I spitZbergenfarten er eller var det især kvæner, som deltog. I gjennemsnit var Ve af de folk, som reiste paa SpitZbergen, kvæner. I februar begynder man at sætte fartøiet og baadene istand Far- tøiet forsynes med ishud, det vil sige, det beslaaes med 1ï,‘ffs-2 toms bord; udenpaa disse igjen er ofte jernplader til beskyttelse mod isen. Fartøierne er jagter, slupper og smaa skonnerter, og til hvert fartøi hører som oftest 2 baade,– ca. 6 m. lange, spidse i begge ender og hvidmalede. I enderne og paa midten er der rum, hvori provianten og ammunitionen under fangsten opbevares. Imellem rotollerne og midt paa aarerne spigres læder, forat man skal kunne ro saa stilfærdig, som muligt. Nederst i fartøiet lægges som ballast nogle fustager fyldt med vand. Der trænges meget Salt til at salte huderne, spækket og rensdyrkjødet. l)er er fustager til at have spæk i. ØVeI’St i lasten lægges fangstredskaberne og provianten for 6–7 maa- neder. Mandskabet udgjør 1O–l2 mand, iberegnet skipperen og de 2 harpunerer. Skipperen er ofte selv harpuner. Efter møn- stringen faar mandskabet en dags fritid, som af de fleste benyttes til svir. De reiser i almindelighed i slutningen af marts eller begyn- delsen af april. 0verreisen til SpitZbergen kan, hvis vinden er nogenlunde føielig, foregaa paa nogle faa dage. Ved SpitZbergen begynder man at gjøre sig istand til fangsten. Baaden sættes ud, udrustes og bemandes. Udrustning af en baad er: 2 rifler, 4 landser, 6–7 harpuner med skaft og en l0–l2 favne lang line, samt l a 2 løse liner, I kikkert, I is- dræg og proviant for 8 dage. Mandskabet paa baaden bestaar af 1 harpuner, 1 linemand, 1 høvedsmand og l bagrumsmand, hvilke hver har sin særskilte forretning. Harpuneren har at stikke eller skyde dyret, linemanden at passe den line, hvis ene ende er fastgjort i harpunstangen og den anden i baaden. Høveds- manden er skipper paa baaden, og bagrumsmanden er kok. Hvis der er havn i nærheden, fortøies skibet, naar baadene er paa fangst, men hvis ikke krydser skibet saa nær baadene som muligt. Der aftales et mø(lested, om der skulde blive storm eller ta-age. Hvalrosserne ligger sædvanlig og sover paa et isflak, enten
