sÆ1. os S(ELFANGST. 705 som ligger paa banken, og skræmmer dem med et skarpt skud, saa de tager flugten nedover og støder saa de sylspidse angler ind i kroppen. Jægerne skynder sig med klubben i haand for at slaa ihjel de sæl, som sidder fast paa krogene. Desuden fangedes kobben i Tana i ulvesakse med laks til agn. Saksene maa have lange tagger, ellers holder de ikke. Sælkjødet spises dels kogt og dels saltet. Russiske finner, bønderne ved Ishavet og det hvide havs kyster spiser aldrig kobbekjød, idet de, især de russiske finner, mener, at Faraos krigs- fo1k, som druknede i det røde hav, blev forvandlede til kobber. Denne tro omtales af Hammond (Missionshistorie, pag. 77O) fra Næsseby, er ogsaa kjendt i Lyngen blandt finnerne der og blandt nordmændene i Vesteraalen, ligesaa paa Island. Efter russekobbens indvasion er der i seneste aar fanget endel sæl. I Lebesby fanges sædvanlig op til 3O0 sæl om aaret, men i 1903 fangedes paa garn, og der blev skudt en mængde russekobbe, maaske halvtredje tusend. Paa Nordsk;jær i Lebesby har stenkobben et yndet tilholdssted. I Vadsø herred fangedes i 1903 og1904 paa garn ca. 2000 sæl aarlig. Værdien af l russesæl varierer mellem 5 og 12 kr. efter fedmen. Huden har saltet en værdi af 3 til 4 kr., og hertil kommer spækket, som er det værdifuldeste. Mange sælskind faar liden værdi paa grund af slet behand1ing. Det er bedst at flaa dyret saaledes, at spækket skjæres fra kjødet og at sælge buden med spækket paa. Det kan uden skade gaa 8, ja 14 dage, før afspækningen finder sted. Vil man foretage afspækningen, maa man først skjære spækket fra kjødet, lægge buden over et bræt og skjære spækket fra uden at snitte huden. Dyret maa sprættes op midt efter bugen, ikke paa siden. Om sælen skriver Plinius, at intet dyr har en fastere søvn. Paa de luffer, ved hjælp af hvilke de svømmer i havet, kryber de paa land som paa fødder. Deres afflaaede skind har endog beholdt en forbindelse med havet, og bestandig, naar det er fjære, reiser haarene sig; desuden skal den høire lab have en søvndys- sende kraft, og den bringer søvn, naar man lægger den under hovedet, fortæller Plinius Hvalrossen (triChecus rosmarus-) kaldes paa finsk morå:§a. Rosmer, som den kaldes paa dansk, kommer af norsk rossmaal eller ross- maI, der igjen maaske kommer af det oldnorske ros“mhvalr, rosmáll, den kaldtes ogsaa rostungr. Der var tidligere hvalros i Finmarken 45 – Finmarkens amt.
