704 FINMARKENS AM’I’. gaaet op i elven. Da sendtes der bud til dem, som boede ved elven paa begge sider af rigsgrændsen, saa langt det kunde naa. I hver baad kom der da i almindelighed 2 mand med 4 laksegarn, og slog et gjærde tvert over elven 1 a 2 mil ovenfor udløbet eller noget høiere, saa tidevandet ikke kunde skade. Gjærdet bestod af pæle, d1’eVl1e dybt ned i sandet, med dobbelte laksegarn, som stod 1.5 alen høiere end Vandets overflade og var kilede ned i sandet med kløvede stokke, saa at sælen, naar den dreves mod gjærdet, ikke kunde komme over eller under. Midt i elven var et firkantet rum, hvori sælen dreves og senere toges med garn. Imidlertid stod andre mænd paa stranden for at slaa ihjel den sæl, som vilde gaa forbi gjærdet over la-nd. Undertiden slaaes gjærdet tvert over elven i form af en kile med smaa aabninger mod elveaalen, hvor der er laget en sæk eller kilenot af dobbelt laksegarn. Kobberne drives didhen, og der holder sædvanlig et par baade med 2 mand i hver vagt, medens de øvrige reiser langt opover elven, og med en not af laksegarn, som gaar over hele elven, driver de sælerne mod gjærdet. Naar en sæl kommer did og løfter snuden over vandet for at puste, slaaes den ihjel af vagten; selv om der kommer mange, kan de ikke rive garnet istykker, men de slaaes ihjel, eftersom de kommer. Dette er den fælles sælfangst, men den kan ikke drives hvert aar. La-ksen skræmmes bort af denne fangst, og den gaar derfor kun for sig om høsten, naar laksen ikke længer gaar op i elven. Der kan kun fanges, naar vandet i elven er meget lavt. Det meste, som var fanget paa en gang ved et saadant gjærde, var l2O stykker; der var da saa mange at dele med, at de ikke fik mere end 6V2 sæl hver. Saa rig fangsten nu og da kan være, hænder det, at der ingen fanges; thi hvis vandet stiger, som ofte er tilfældet om hoSten, kan al sæl slippe igjennem. Desuden fangedes sæl enkeltvis af dem, som ikke boede for langt fra elvemundingen, flest 1 a mil ovenfor Guldholmen. Man fa11gede med en slags kroge eller angler af en fingers tykkelse og l1,Z2 kvarters længde, fastspigrede i et antal af 24 eller 25, paa en glathugg(–n tømmerstok af 4–6 tommers tykkelSe, som i ebbetiden gravedes ned i sandbanken, hvor sælen i“ flodtiden pleier at opholde sig. Paa stokken var 4 huller, gjennem hvilke pæle af flere alens længde sloges ned i sanden for at holde stokken fast, den bindes desuden fast i begge ender med et taug, saa dybt i sanden, at Sæl6l1 hverken ser stokken eller tauget. Naar alt dette er færdigt, og sælen i flodtiden er kommet paa banken, venter man. til angelspidserne er 2 a –3 tommer under van(lfla(len. Da nærmer man sig med baaden til sælern(–,
