HVAL OG HVALFANGST. 695 - «Ørnen og Hauken», der havde station i Baasfjord, er sta- tioneret paa SpitZbergen (l905). «Nordkap og Nordkyn», der havde station i Tufjord, er sta- tioneret paa Færøerne (1905). Udbyttet af hvalfangsten i“1905 angives at være meget godt, men officielle opgaver foreligger ikke endnu. Det er paavist ved hvalfangernes journaler fra 1896, at fangsten af hval kun ganske undtagelsesvis foregik paa norsk sjøterritorium, oftest i flere miles afstand fra kysten og helt til syd for Bjørnøen. Hvalen fangedes saaledes i de senere aar saa langt ude, at slæbningen af hvalen ind til den norske kyst blev langvarig, og den tran, man fik af det gamle spæk, blev ikke længer første sort vare. Af denne grund og da hvalen“i det hele aftog ved den norske kyst, vilde det, selv om fangsten fra Norge ikke var forbudt, tildels have sine fordele at henlægge stationerne til andre kyster, hvor man var fangstfeltet nærmere. Men den pludselige nedlæggelse voldte økonomiske tab, og Finmarken mistede gode skatteydere. Skjønt hvalfangsten paagik i 1904 fra den norske kyst, blev loddefisket godti det aar (l0.8 millioner). Skjønt loven af 19–O3 ikke kan have udøvet indflydelse paa hvalbestanden i 1905, og skjønt hvalfangsten fremdeles foregaar ude i havet, blev lodde- fisket i 1905 ikke alene godt, men rigt (14.9 millioner). Urigtigheden af fiskernes saakaldte erfaringer om hvalfang- stens skadelighed for loddefisket blev allerede før loven af 1903 paavist, og rigtigheden af, hvad der anførtes mod fiskernes for- domme og overtro, er blevet bekræftet ved det gode loddefiske i 1904 og ved det rige fiske i l905. I 1905 var det sjelden at se en hval under loddefisket, medens der var lodde, torsk og fugl i mængde langs Finmarke- kysten. Sæl og sæIfangst. SæleI’11e. Finmarkens sæler er dels kystsæler, dels vandre- sæler. Til kystsælerne hører stenkobben (pho(Wa vitulina). som er den almindelige fjordsæl eller kystsæl eller spettede sæl; den er oven- paa graahvid eller gulgraa med graasorte flekker. Den er udbredt fra ØsterSjøen langs kysten til Finmarken, hvor den ofte forfølger laksen langt op i elvene; den kaster unger i mai-juni.
