668 FINMARKENS AMT. Fran(–esco Negri, der reiste i Finmarken i 1664, ski-iver: «Hvalerne brøler saa forfærdelig, at det kan høres i 3 miles frastand, og dette alene kunde være nok til at skræmme de mo- digste, hvilket dog langt fra er tilfældet. Thi en eneste mand har hjerte nok til at gaa løs paa det umaadelige dyr.» Dette tyder paa, at der dengang blev drevet fangst af hva1 nær Norge. Tildels er der hyret folk til hvalfangst fra Finmarken. Paa Maasø hyrede saaledes i 1ö88 en hollænder fra Rotterdam ved navn Villum de flame en del folk med sig til Nova Semlja, hvilke kom vel tilbage igjen og fik en god hyre. Videre heder det, at i Vandfjord paa Magerøen havde der i aarene 1688, 89 og 9O ligget et skib fra St. Sebastian og op- skaaret hval, som fangedes der under landet og i fjordene. Tranen smeltedes, og hvert aar fik skibet sin fulde ladning. I «Jordebog og Mandtal over Nordmænd og Finner udi Øst- og XVest-Findmarchen» fra aaret 1694 berettes om hvalfangst. I Hasvik paa Sørøen laa dengang hvalfangere, og alnmens huse her var bygget af l1valens ryg og ribben med torv indimellem. Størstedelen af disse skibe seilede paa Grønland, men de gjorde ogsaa fangst under Finmarkskysten. Hele stranden i Hasvik laa hvid af hvalben. I denne jordebog heder det: «For nogen Tid siden udi Fogden Nils Piils Tid har det til- draget sig her paa Ingø, at da Petter Lauritsen, som nu bor paa Renø, kaldet Halte-Petter, fordi han er halt, var med 3 andre Mænd ude paa Ha-vet at fiske, sende en stor Hval flyde, som de Grønlandsfarere havde dødet, til hvilken de ror, og som de ikke kunde bringe det store Best tillands, satte Petter sig paa den, satte Master af Baaden i Blaasterhullet paa Hvalen og hidsede Seigel op. De tre andre Mand ror tillands efter flere Baade og Folk. Imidlertid bliver det et meget tykt og misligt Veir, saa at de ei kan finde ham, der med Hvalen af Strømmen sættes nordover. Som han havde siddet et Etmaal eller mere paa Hvaleu, bliver han var en Seiler, som var en Grønlandsfarer. Strax tager han sin Mast og Seil ned, og lægger det og sig ned paa Hvalen. Da Skibet var ham passeret og ei har seet ham, sætter han Seil og Mast op igje11. Omsider findeS han af dem, som søgte efter ham, langt ud og N. V. for Nordkap. Da var han nær ihjel- sulten, og bragte de saa hvalen tillands. Men fogden undte ham intet for hans Umage, som han efter haver anket paa.» I amtmand Lillienskiolds «Speculum boreale»0 omtales, at «;Bis- cayere og andre driver Hvalfangst ved Finmarken, og at Indbyg- gerne drage ofte Fordel af de døde Kroppe, paa hvilke der altid er noget Spæk tilbage». Særlig heder det for beboerne af Has-
