I–IVAL OG I–IVALFANGST. 657 Finhvalens parringstid- er aarets første maaneder; den gaar drægtig et aar. Finhvalen forekommer foruden i Finmarkshavet ved Europas kyster, ved Grønland, Nordamerika, og er den eneste finhval, der er funden i Middelhavet. Lange det sydlige Norges kyster viser den sig især under sildefiskerierne, specielt ved storsildfisket udenfor Romsdal, vaar- sildfisket og østlandsfisket. Da storsildfisket fandt sted udfor Vesteraalen, optraadte den ogsaa der i mængde. Enkeltvis er den iagttaget i de danske farvande søndenom Skagen, ja helt ind i Østersjøen, langs Hollands, Belgiens, Skotlands og Englands kyster, i kanalen, den biskayiske bugt, ved Spaniens, Frankrigs og Ita- liens middelhavskyster. Finhvalernes forekomst synes meget variabel og er utvilsomt afhængig af de fiskestimers,optræden, som de følger. Deres antal paa en kyststrækning vil derfor være afhængig af aarstiderne og vekslinger i fiskestimernes indsig i de forskjellige aar. De fanges ogsaa paa den vestlige side af Atlanterhavet, særlig ved Island. Vaagehvalen er maaske den hyppigst forekommende finhvalart ved vore kysten Den fanges paa Vestlandet i skjærgaarden, idet den stænges inde med not og senere dræbes med forgiftede pile. Befolkningen har gjennem lange tider været opmærksom paa, at visse pile frembringer en fra saaret hurtig fremadskridende blodforgiftning, som i løbet af 24–236 timer dræber dyret, og at pile, som er stukne i slige saa1–, fortrinsvis fremkalder lignende b1odforgiftning paa et nyt dyr. De kaldes derfor for «dødspile». Bekjendt som «:kvalvaag» er Skogsvaag paa Sotra ud for Bergen. Vaagehva1en parrer sig tidlig om vaaren og føder sent paa høsten eller midtvinters. Vaagehvalen forfølger ligesom finhvalen sildestimerne og synes i det hele at have samme levevis som finhvalen. Paa grund af sin ringe størrelse er den dog ikke gjenstand for hval- fangernes jagt. Springeren, hvid-9I(jævingen ((lelphinus acutus) Samler sig i mæng- der rundt haugen af fartøiet og følger lange strækninger, snart foran, snart ud til siden, snart rundt fartøiet. Delfinerne forfølger sandsynligvis de yngre aarsklasser af silden. Under loddei11dsigene i marts kan de forekomme i mængder langs Østfinmarken og Murmankysten en mil eller to fra land. Spækhuggeren er kjendt i vort land fra vaarsildfisket, hvor den forekommer i store mængder, især paa de saakaldte «aater»– eller de tætpakkede samlinger af silden. Den kan gaa i flokke paa 7–8 stykker. Fiskerne kalder den sfaurgris eller gr-isen. 42 – Finmarkens amt.
