Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/669

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

656 FINMARKENS AMT. indbyggerne af Færøerne af og til fangster af bottlenose. Hvor den saa bliver af, vides ikke. Fra Nordhavet er den øiensynlig borte, og de færdes antagelig i den nordlige del af det egentlige Atlanterhav. Med hensyn til deres forekomst i Nordhavet kan det i sin almindelighed siges, at de holder sig udenfor de store egge. Bottlenosen svømmer over dybt vand udenfor eggene, men trænger aldrig ind i Østhavet, hvor dybderne er mindre. Der- imod sees den ud for Tromsø helt henimod eggen. Maveindholdet er hos de allerfleste udelukkende blæksprut, som paastaaes at være den bekjendte akker (ommatostrephes todarus). Bottlenosen føder antagelig tidlig paa vaaren, i mai og juni har hunnerne nylig fødte unger, som ved fødselen er 1l fod lange. Bottlenosen vandrer helst i fiokke paa nogle faa stykker; de er fredelige, nysgjerrige dyr, som ofte søger hen til skibene. Grindhvalen forekommer af og til ved Norges kyst, men iagt- tages hyppigst i farvandet om Færøerne, hvor den af og til stænges. Den færdes tilhavs og ernærer sig af blæksprut. Til de nordatlantiske fiskejagende hvaler hører .flnhvalen, vaage- hvalen, deUinerne og spækhuggeren. De to første er bardehvaler og er derfor henvist til væsentlig at ernære sig af smaa fiske (lodde og sild); de sidste kan ogsaa søge sig større bytte og er graadige rovdyr. Fælles for alle disse hvaler er det ogsa-a, at de fortrinsvis holder sig nær kysterne og ikke foretager saa store vandringer som de foregaaende. Dog færdes de over hele kystbankernes hav og Østhavet, ja ogsaa udenfor dette. Men i sammenligning med de vandringer, som blaahval og seihval foretager, er deres om- raade begrændset Finhvalens forekomst afviger adskillig baade fra blaahvalen og seihvalen paa den ene side og knølhvalen paa den anden. Medens blaa- og seihvalen ikke forekommer før 1ste juni, fan- gedes af finhval 26 pct. før 1ste juni, men disse fangedes dog hovedsagelig til en anden tid end knølhvalen, der ogsaa forekommer i aarets første halvdel, men inden denne udelukkende i aarets første maaneder, januar-marts. I dette tidsrum fanges meget faa finhval; i 4O fangstaar fangedes kun 4l finhval, det vil sige l pr. fartøi i et aar, det samme var tilfældet i mai maaned, da der fangedes 44 finhval Finhvalen støder under kysten sammen med lodden under dennes indsig, der i regelen finder sted i april maaned, senere fjerner den sig igjen fra kysten og skydes senere paa aaret, om sommere11, i regelen flere mil paa sjøen eller helt oppe mod Bjørn- øen eller isgræ11dsen. I april maaned er den da fuldproppet af lodde; de kan være saa fulde af lodde, at den rinder ud af dem, naar de drages paa land.