F1SxER1EH. 1643 Lillienskiold nævner blandt amtets fiske sik, der findesi over- flod, stor og fed, og nyttes jevnlig af finnerne tør, ligesom fros- sen og røget. Harr (thymallus vulgaris) forekommer flere steder, saaledes i Tana; den heder paa finsk hav-re, i Polmak soavvel. . Den er udbredt i det sydlige Norge og i Finmarken; den mangler i Bergens stift og forekommer kun paa nogle faa steder mellem Trondhjem og Tromsø. Paa strækningen mellem Trondhjemsfjorden og Finmarken forekommer den i en del vande i Lierne, i Vefsenelv i Nordland, i Harvand ved rigsgrændsen samt i Maalselvdalen i hovedvas- draget. I Finmarken er den i Altenelv, i Lakselv iPorsanger (saavel i elven, som i de ovenfor liggende vande), fremdeles iTana samt i Pasvikelven i Sydvaranger med dens tilløb og vande. I Alten- elven er den dog sparsom og forekommer neppe før 4 til 5 mil oppe i vasdraget. Ogsaa harren synes efter dette indvandret fra øst og syd. I Tana forekommer harren helt ned til henimod grændsen for flod og fjære og derfra opover lige til elvens kilder tilfje1ds. Den er talrig i Utsjok vasdrag. Den trives over furugrændsen helt til op mod birkegrændsen. Harren leker paa den tid, elvene bliver isfri; i Tana, der har isgangen tidligere end Utsjok vasdrag, i mai, men i Utsjokka 1 jun1. Umiddelbart efter leketiden er kjødet magert og daarligt; om høsten er det bedst. Harren fortærer lakserogn og myg. Gjedden (esox“lu(:ius) forekommer i landets sydlige dele, i det indre af Tromsø stift og i Finmarken. Gjedden heder paa finsk havgga eller goles, hvis den er meget stor. I hele Nordland synes den at mangle. I det nordlige distrikt optræder den først i smaavande i Maalselvdalen indenfor Tromsø, og senere i Altenelven (ovenfor fosSerne), og endelig i mange vande og elve i Vest- og Østfinmarken lige hen til Sydvaranger. I Finmarken, hvor den omtales af Lillienskiold allerede i 1698, opnaar den en ligesaa betydelig størrelse som i landets sydlige distrikter. I Alten er den i det hele sparsom, men i Koutokeino bliver den almindeligere og faar der en størrelse op til et par meter. Denne nordlige stamme har utvilsomt indvandret ad østlig vei gjennem russisk Lappmarken ligesom de forskjellige andre ferskvandsfiske, saasom abboren, gorkimen, siken, laken og harren (saavelsom flere af disse egnes landfugle). Lillienskiold taler om gjedden, «hvis graadige slug mange fiske maa undgjælde, ja den sparer ei sin egen art. Skjønt den til-
