642 FlNMARKENS AMT. Ørret (salmo eriox), paa finsk dabmok, forekommer i Finmar- ken almindelig baade som sjøørret, der gaar op fra havet, og stationær i elvene. Den forekommer baade i de store elve som Tana, Pasvikelven og i Altenelven, dog ikke saa særdeles talrig, og tillige i de mindre elve og vande. Røy?–en eller røren (salmo alpinus) forekommer i de egne af landet, som ligger søndenfor Nordland, næsten aldrig i sjøen. I Finmarkens og Tromsø amter, tildels ogsaa i Nordland, pleier den regelmæssig at gaa ud i sjøen ligesom laksen og sjøørreten og antager en farve, der ligner disses, men den er endnu blan- kere, idet fisken næsten altid mangler sorte pletter. Fra sjøen stiger den udpaa sommeren ligesom laksen og sjøørreten opi elvene for at gyde i elve og vande. Dens størrelse pleier at være noget større end ferskvandsrøyrens, men den overstiger dog k1m undtagelsesvis en Vegt af 2 kg. Dens kjed er ganske for- trinligt og sterkt rødt. Den ansees ikke indbefattet under den for laks- og sjøørretfiskerierne gjældende lovgivning. Røyren er en vigtig indlandsfisk, og den er i Koutokeino hyppigere end ørreten. Den forekommer ofte i elve og vande, ofte i store mængden og ansees for en langt finere og mere velsmagende fisk end ørreten. Siken ((’O)’6gOYl’ll8 lavaretäus) kalder finnerne med mange navne: öuov(=öa, i Pasvik moanji. En sikunge heder i Pasvik m-aiv, og en liden sik moanjigaZ, ellers sirkke. Siken og dens forskjellige racer forekommer over den største del af det øStenfjeldske Norge eller søndenfor Dovre, men mangler i hele Bergens stift. I Finmarken er den talrig i de fleste vande og elve. Paa hele den mellemliggende strækning mangler den ganske, naar un(ltages, at den forekommer i nogle smaavande i Lierne (ind mod rigsgrændsen). Hovedformen er udbredt i de sydlige dele saavelsom i Hu- marken. I Öoalbmejavrre i Sydvaranger forekommer saaledes en form, der i ingen henseende afviger fra sydlige individer. I Tana er denne sikform ligeledes talrig og ikke af ubetydelig økonomisk betydning; i Vestfinmarken er den muligens mere lokal og fore- kommer saaledes i Altenelven kun i dennes øvre dele. Men siken er dog ved siden af røyren den vigtigste fisk i Koutokeino. Siken er den almindeligst forekommende fisk i de finlandske lappmarker og fanges her i større mængde end nogen anden fisk. Den leker her til forskjellig tid i de forskjellige vasdrag fra mikeli til jul. Siken kan optræde med forskjellige former. I Langfjordvatn i Sydvaranger og vel ogsaa i andre sjøer og elve i Finmarken forekommer der en dvergform af ca. l7 cm.s længde.
