FISKERIERc 637 finnerne kalder golddem og golgadak. Ved dette fiskeri stænges elven helt, og det er derfor ikke lovligt. Naar denne fiskemaade benyttes, er der derfor udstillet vagt, for at varsle, om nogen af opsynet kommer. Ved den fiskemaade, som kaldes golddem, stænges først elven tvert over ved garn eller anden indretning, hvorpaa man med et andet bevægeligt garn jager den mod stængslet, saa man tilslut Samler fisken og kan øse den op. Ved det fiske, som kaldes golgadak, spændes ved nogle baade et drivgarn tvert over elven, og fisken jages mod et garn eller provisorisk stængsel. Overstængslerne i Karasjokka og Jesjokka afskaffedes i 1872. De anbragtes, i Karasjokka ca. 5 km., i Je§jokka nogle faa hun- drede alen ovenfor de 2 elves sammen1øb, og bestod af et hover hele elvens bred(le gaaende risgjærde, hvori fandtes 2 a 4 med ruser forsynede aabninger. Laksefisket spiller en vigtig rolle i husholdningen i Karasjok, som saagodtsom udelukkende er henvist til sine egne ressurcer; det kan da ikke forundre, at byrden ved de nu gjældende fiskeri- regler føles tungt, og at fristelsen til ved ulovlige fangstmaader at forøge sit knappe fiskeforraad her bliver stærkere, end ialmin- delighed andetsteds er tilfældet. Lidenskab for laksefiskeri er derhos den finske befolkning egen. Paa adskillige steder, navnlig i vasdragets midtre og øvre partier, blev drevet ulovligt fiskeri i ikke ringe udstrækning, for- nemlig lystring og med golddem. Af indvaanerne drives fiskeriet inden de to nederste herreder, Tanen og Polmak, saagodtsom udelukkende ved saakaldte bi- stængsler. I Karasjok spiller denne fangstmaade derimod kun en mindre vigtig rolle, hvorimod den største del af fangsten her sker ved hjælp af drivgarn (golgadak), hvilket redskab vistnok ogsaa bruges, men i forholdsvis ringe udstrækning i vasdragets nedenforliggende dele. Paa thinget i Kjøllefjord (25de september l685) var det blevet oplyst, at 1aksefangsten i Tana den sommer havde udgjort 70 fade, og at der paa hvert fad gik henved 24 store og smaa laks. Tidligere, da man bedre forstod at stænge elven, havde fangsten være større, op til 25O fade. Nordmændene fra Omgang og Hop havde i forrige tider stængt Tana. «Denne Tana-Elv,» skriver S(“hnitler, «er den Lax-rigeste af alle i Finmarken, saa der aarlig virkes og tilforhandles fra 1OO til 300 Tønder Lax; Alle Norske, Søe- og Field-Finner af det Norske Tana-Capells Sogn, og ingen Normænd andensteds fra, ere berettigede til at fiske i denne Tana-Elv op til Storfossen.
