636 FINMARKENS AMT. Tana, som i forbindelse med bielvene Anarjokka og SkieÖðam- jokka paa en meget lang strækning danner rigsgrændse mod Rus- land, er undergivet særlige lovbestemmelser. Den er tilgjængelig for laksen i langt større udstrækning end noget andet vasdrag i landet. Medens laksen ikke i nogen anden norsk elv, bielvene iberegnet, formaar at trænge frem længere end et halvt Snes mil, udgjør de strækninger, der i Tanas vasdrag er tilgjængelige for laksen, og hvori den virkelig forekommer, tilsammen ikke mindre end over 600 km., heri ikke medregnet de forholdsvis ubetydelige bielve paa russisk grund, hvori laksen stiger op. Laksen gaar, som berørt, op i Tana om vaaren efter is- gangen, men ogsaa hele sommeren igjennem helt til 1egetiden, som indtræffer i sidste halvdel af september og i oktober. Ved aamotet mellem Karasjokka og Anarjokka er Karasjokka dybest, og den største del af laksen gaar op i denne elv til nær kilderne, og desuden i bielven Jeåjokka. I Anarjokka skal laksen kunne naa til det omkring 1O km. ovenfor Skieööamjokkas udløb liggende fald Kurkkio, medens den i Skieðöamjokka skal trænge frem til nær Njullasjokkas mundiug. Desuden gaar laksen op i følgende af Tanas bielve: Polmak:joki, Vet.s“ikkojoki, Utsjoki og Kuopi(joki (fra høire), og Maskejokka og Vali- jokka (fra venstre). Ved lov af 28de april 1866 blev brugen af overstængsler, den gamle fiskemaade, forbudt, og laksefisket drives nu ved hjælp af et mindre stængsel, «bistængsel», der kun gaar saa langt ud, som reglerne om midtstrømslinjen tillader, og istedet- for ruser, hvori laksen gaar ind, ta-ges den nu nedenfor gjærdet i kroggarn, som gaar ud fra gjærdet. Kroggarnet, der har en længde af ca. 40 m., sættes med –strømmen fra stængslet ned til en stage, hvortil det fastgjøres, hvorpaa en arm paa ca. 4 m.s længde føres opover igjen og holdes paa plads ved hjælp af et taug til gjærdet. Herved bliver der nede ved stagen en spids vinkel, og vinkelens ene ben dannes af det lange garn, det andet af den korte arm. Hvis flere kroggarn udsættes ligeløbende med hin- anden, er de indre kortere end de ytre. Naar nu laksen kommer op imod gjærdet, finder den veien spærret og søger da overens- stemmende med sit instinkt ud mod dybt vand. Men her er ogsaa udgangen stængt Ved at følge det lange garn kommer den tilslut, hvis den ikke løber sig fast paa dette, ind i før- nævnte vinkel (krog), og da den har vanskelig for at vende idet trange rum, ender den med at blive siddende i maskerne paa den ene eller den anden side. Kroggarn bruges ogsaa ofte uden forbindelse med stængsel. De sættes da ud fra stra11den. I Tana er benyttet de redskaber eller de fangstmaader, som
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/649
Utseende