t FISKERIER. 6 I å Hvalfangerne i Finmarken har seet, at mange af de finhval, der skydes om sommeren i havet mellem Bjørnøen og Norge, har sild i maven, dog mest mellemstørrelser (stor og smaa Kristiania- sild). Særlig synes der en “l0–20 mil nord af Finmarkskysten at være et strøg, hvor disse sildeforekomster er almindelige. Her færdes ogsaa store mængder springere. Smaasilden er funden midtsommers i utrolige masser i maverne paa den sei, som fanges ude paa skallerne, f. eks. Gjæsboen. Silden synes at være spredt over enorme strækninger af Nordhavet i ringe individantal. Da Nordhavet for største delen er l 000–2 000 favne dybt, er ingen sild født der ude; de maa være vandrede did og maa igjen vandre tillands, naar de selv skal gyde sin rogn paa de grunde sandflak. Det er vanskeligt at bringe paa det rene, hvad en dyb vand- masse indeholder af sild, ogi drivgarnsforsøg undersøger man kun de øverste faa favne af havet. Under langefisket paa 150 favnes dybde om sommeren er ved Aalesund ofte paatruffet fersk sild i langens mave. Under land har sildens optræden i det nordligste Norge været meget vekslende. I 60–aarene og begyndelsen af 70–aarene til 1873 var der et meget stort sildefiske, som igjen forsvandt, men som i de aar, det varede, med stor regelmæssighed aar for aar gjentog sig paa de samme steder af kysten. I selve Finmarken har der i de senere aar kun været lidet sild; derimod fortælles, at nordlændinger, som i 40–aarene reiste til Finmarken, havde med storsildgarn og fiskede til ag11. l868 var der om høsten sild langs kysten i hele Vestfin- marken, men der blev fisket meget lidet, da man ikke var beredt paa det slags fiske. Overhovedet forekommer sild i Finmarken baade ved havet og i fjordene. Der fanges imidlertid lidet, og dette medgaar hovedsagelig til agn og husbrug; der benyttes ikke lidet som kreaturfoder. Der er ikke altid redskaber til at tage den med eller tilstrækkeligt Salt og tønder til at virke den, og ofte er fiskerne optagne af andet fiske eller med indsamling af hø, brændemateriale o. s. v. Store stimer strømmede i oktober 1873 ind i Varangerfjorden, men lnm et par tusen tønder blev virket til handelsvare. For sildehandelen har det, som saltesi Finmarken, ingen betydning. Fra 1881–-1885 blev der betalt medicinal- afgift af i gjennemsnit 3 tusen tdr. aarlig og fra 1886–1889 af 2 tusen tdr. Tidligere er der heller ikke fisket meget sild, hvad udførselen viser. Denne var: 1757–1762 . . 281 tdr. aarlig. 1765–1788 . . 302 –»–
