614 F1NHAm(ENs AMT. I mai og juni viste der sig ikke nogen fiskemængde paa selve landba-kken langs Østfinmarken, men samtidig fiskedes i dybrenden udenfor kysten i en dybde af ca. 200 favne godt, mere end 8000 torsk paa 32 OO0 “angler. Desuden fangedes steinbit, hyse, brosme, kveite og haakjærring, mest steinbit. I juni forekom torsken i mængde kun i dybrenden og da saa langt øst som til Syltefjord. I juli og august fandtes fiske- masserne længer øst. Forsøgene synes at vise, at fiskemængderne i juni holder sig især vestlig for Syltefjord, medens de i juli og august forekommer længer øst. Sammenlignet med Østhavets udstrækning maa for- søgene karakteriseres som faa, saa de bør fortsættes og gjentages. Det er, som berørt, ikke givet, at bankerne i-havet udenfor Finmarkens kyster er lige fiskerige hvert aar, og i det hele maa forsøgene fortSættes, før man kan have nogen sikker mening om deres rigdom paa fisk. HavfiSket udenfor Finmarken har adskillige vanskeligheder at kjæmpe med. Fisken kan ikke sælges rund, idet der i Fin- marken ikke er anledning til at sælge den uden sløiet og efter vægt. Hvis en fiskedamper kommer til land, saa maa fiskerne selv sløie al fisken, og dampbaaden ligger da uvirksom. Det vil være vanskeligt at faa mere end to sjøveir om ugen, dels paa grund af det stormfulde veirlig og dels paa grund af den tid, som medgaar af sløiingen af fisken. Ogsaa agningen af linerne maa folkene selv udføre, idet man ikke altid kan erholde tilstrækkelig hjælp til agningen. I syttierne og begyndelsen af ottierne, udrustedes ikke saa faa fartøier til torskefiske under SpitZbergen. Endel af de ved det indskrænkede haakjærringfiske ledigblevne mandskaber reiste i 1875 fra Hammerfest paa 4 fartøier med en besætning af 23 mand til dette fiske. Dette gav godt udbytte, og i de følgende aar udrustedes flere fartøier, men senere ophørte dette fiske. SiIdeflSkel3. Vistnok er der saagodtsom hele aaret r1mdt noget sild i flere af Finmarkens fjorde, men det er ofte smaa- sild, der væsentlig benyttes som agn. Nu og da fiskes fedsild, i somme aar i mængde. Sildens liv og vandringer er ikke kjendt saa godt som tor- skens. Sildens eg lægges paa bunden og kan ikke saa let findes som torskens. Efter bottlenosefangernes erfaringer er der især paa 2“ v. og 630 n. meget ofte sild i bottlenosens mave, ligesom sild her ofte er iagttaget Spredt forekomst af sild optræder ogsaa nærmere kysten, saaledes paa Loppehavet.
