FISKERIER. 611 reiser straks hen og trækker linen. Han bruger vel l times tid, før han kommer did, og derpaa 2 til 3 timer, før alle angler er draget op. Længer kan han ikke vente, fordi korstrold ellers kan ødelægge agnet. Er linen draget, bliver den straks sat igjen, og saaledes holder de paa hele dagen, indtil der ikke er mere rum i baaden til fisken, eller til denne ikke taaler at ligge længer i det varme veir. Men disse folk er ikke blot udholdende og driftige; de driver sit arbeide med særlig omhu. De anvender næsten ligesaa meget flid paa at skaffe sig agn som til fisket selv. Om sommeren omkring Nordkap bruger de smaasei, som de fisker i fjordene, og for at faa den, opholder de sig i dage i bugterne. Om vaaren foretrækker de lodde. I omegnen af Vardø- hus til Vadsø, Pasvik og Peisen kommer hele ekspeditioner fra det hvide hav; de bliver der i flere uger ikke i anden hensigt end at skaffe sig agn, og derefter reiser de først did, hvor deres egentlige fiskefangst foregaar. Mon en fin eller en nordmand i Finmarken reiser 1 mils vei for at faa agn? Det er derfor ikke besynderlig-t, at russeren vender tilbage fra Finmarken med stort udbytte-, og den fin- marking, som klager over russerens held, ligner ganske den bonde, som finder det uretfærdigt, at naboens korn paa agrene staar saa meget bedre end hans eget, uden at tænke paa, at det kun er naboens forstand og møie, som derved belønnes. Visselig lyder det som en bespottelse, naar man hører, at Vardø aarlig 1 mil ude i havet er ligesom beleiret af russerne. De spænder sine liner over hele kysten og ligger ugevis udenfor, saa indbyggerne kan se dem, og vender tilbage med fulde baade Og iVardø holder næsten folk paa at omkomme af hunger. De fisker intet. De har i aarevis klaget og klager stadig høiere. Russerne øde- lægger os, de røver fra os vor næring. De forhindrer fisken fra at komme til os. Hvorhen? Ind i husene? Russerne har aldrig paastaaet, at de fisker paa eget omraade; og der er aldrig ført klage over, at de hindrer finner og nordmænd fra at følge deres eksempel. Men det er vistnok saa, at et saadant sjøfolk, som med saa stor iver forfølger sit maal, det at fange fisk, nødig vil holde sig politiske og politibestemmelser efterrettelige, og forsaa- vidt kan man heller undre sig over, at de uordener, hvori de er skyldige, ikke er meget større. Selv de nyere k1ager (l807) over russemes udskeielser paa Vardø kom næsten ligesaa meget af de ulykkelige kjævlerier mellem embedsmændene paa Vardøhus indbyrdes, og russerne tjente dem kun som paaskud.» Nu er dette forandret, idet nordmændene fisker ligesaa godt som russerne, men finmarksfisket saavelsom lofotfisket drives i det hele fremdeles med primitive midler og med en stor ødslen med kræfter. Fiskerne er for en stor del afhængige af det lune-
