610 FINMARKENS AMT. som efter 9 dages fiskesøgning indbragte 1667 stykker cabliau, er bekjendt, men ikke efterlignet. Forsøget foretoges for den kongelige oktroierede finmarkske handels regning i august maaned «Forellen» var en jagt, drægtig O læster. I begyndelsen af det 19de aarhundrede maa nordmændenes fiskeri have foregaaet lige inde ved land, medens russerne, som havde bedre baade, fiskede længere ud paa havet, som Leopold von Buch beretter. Hans omtale af denne sag er mærkelig, blandt andet fordi han allerede da er inde paa tanken om at skaffe fiskerne gode baade ved offentlig foranstaltning. Han skriver: «Har en nordmand eller en fin fanget nogle fiske ved Nordkap eller Ingø, saa ror han til land, hviler sig, koger sin fisk, og drager først derefter ud igjen paa ny fangst. Russerne derimod reiser mandagen med sin baad ud paa det aabne hav, og trods storm og bølger ser man ham ikke igjen før torsdag. Han sover i selve baaden, medens hans kamerat stadig maa øse ud vand. som bølgerne slaar ind. De vilde ikke engang vende tilbage efter 3 eller –l dages forløb, hvis fisken kunde holde sig længer uden at blive saltet. Saadant noget har finmarkingen aldrig forsøgt, og han vilde ligesom en indlandsboer anse det for utroligt, at saadant kunde ske, hvis han ikke daglig havde det for øie. Men en russer fanger kanske 100 vog, siger de, som kjender til det, medens derimod finmarkingen paa det samme sted kim faar 4, høist 1O vog. Herimod anfører de vistnok, at hvad en russebaad holder ud, det kan de med sine lette og daarlige baade ikke vove. Det kan være sandt nok, men da de ikke selv bygger sine baade, men kjøber dem hos andre, hvorfor da ikke straks faa russebaade fra Arkangel? Maaske burde regjeringen tage under overveielse, om det ikke var værdt at kjøbe slige baade i Arkangel og tilbyde dem fra et oplagssted lige i nærheden til det dorske folk. Der er alligevel enkelte, endog blandt finnerne, der har vilje til at hjælpe sig selv, og en fin, som skaffer sig torskegarn, vil vel ogsaa se at faa en stærkere baad, naar han saa en udvei til at faa en saadan. Russerne fisker sædvanlig med liner, og ogsaa ved dette arbeide udmærker de sig. Saa lange liner, som russerne har, bruger ingen nordmand. De rækker ofte en halv mil udover, og fiskeren ser ofte ikke fra den ene ende til den anden. Saadanne liner holdes ikke alene oppe ved begge enderne, men ogsaa i midten, og de har fra 6 til 7OO angler, med 1IZ’2 favn mellem anglerne. Er den sat ud, saa venter russeren ikke længe; han
