F1s1(1::R1ER. 587 brændende røde uldhuer. Antallet af nordfar-baade, som i l826 besøgte Østfinmarken, var 257; paa hver baad kan regnes 5–6 man(l. Dersom dette aar kan ansees som et middelsaar, og en almindelig beregning derefter gjøres, saa bliver antallet af de fra Nordlandene til Østfinmarken søgende fiskere omtrent det halve af fogderiets hele befolkning Betænker man derhos, at en saadan fisker, der først i den haardeste aarstid har tilbragt et par maa- neder i Lofoten og derpaa begiver sig den lange vei til Østfin- marken, har et flerdobbelt værd i sammenligning med distriktets egne kraftløse indbyggere, hvilke, istedetfor at hente sig rigdom af bankerne udenfor deres dør, ofte i den bedste fiskertid ikke engang fanger saa meget, at de kan undgaa den skam at mod- tage, som gave, af russernes og nordfarernes rige dræt, hvad de behøver til at stille den øieblikkelige hunger –- saa bliver det klart, at Østfinmarken, for øieblikket i det mindste, kun er vigtigt for staten, forsaavidt som det beSøges af nordfarerne, og efter denne anskuelse synes det, at foror(lningerne og embedsmændenes frem- gangsmaade burde rette sig.» « Til Vestfinmarkens kyster kommer aarlig 200–-25O fremmede I–iskerbaade, nemlig fra Senjen og Tromsø fogderier, fra Nor(l- lands amt, ja lige fra Nordre Trondhjems amt, og søger der ikke alene til sommerfiskeriet, men, forsaavidt som de har for langt til Lofoten, ogsaa til vinterfiskeriet. Det er ikke usædvanligt, at nordfarerne paa disse reiser medbringer brændevin, tobak, adskil- lige luksusvarer og skindvarer til Salg eller tuskning saavel med almuen som formodentlig ogsaa med ruSserne; om den sidst- nævnte handel, som er imod forordningerne, kan man nemlig ikke vide noget med vished. Men indtuskningen af russisk mel mod fisk er deres hovedhensigt. Man kan meget vel antage, at Hammerfest kjøbstad hovedsagelig bestaar ved nordfarernes fiskeri i Finmarken. Da jeg reiste østover forbi Sletnes, kom nogle baade fra Tromsø sogn forbi os, som havde ligget paa lodde- liskeriet ved Makur og havde gjort et saa rigeligt udbytte, at de af mangel paa fade havde maattet reise med leveren til Hammer- fest; nu gik de endnu en gang den lange vei til Makur. Kort, det er disse driftige folk, som tilligemed russerne opliver Fin- marken; istedet for at møde hindringer, burde de paa alle maader opmuntres. Man klager over, at de er stride og egenmægtige; jeg tilstaar gjerne, at dette kan være muligt Men jeg finder det ogsaa naturligt, at de føler sig, ved siden af de vanmægtige, mismodige indbyggere-§ Fælla, forkortet af oldnorsk “1:(í)îferli eller (“(i):j?–lli, kalder finnerne en person, som færdes ude om vaaren, og bruges især om (lem, der søger vaarfisket paa fremmede SÍVG(1Gl’, saaledes om de norske fiskere fra Tromsø og Nordlands amter, der om vaaren besøger Fin-
