586 FINMARKENS AMT. Disse gjennemsnitsbeløb er fremkomne ved at dividere ud- byttet af hele fangsten med antallet af de tilstedeværende fiskere. Da nu imidlertid mange af disse vistnok kun i kort tid har del- taget i fisket, bør antagelig den ennemsnitlige lot for dem, som i hele fisket var tilstede, sættes betydelig høiere, og vistnok for- høies med 5O pct. Det er dog selvsagt, at beløbet var-ierer over- ordentlig fra aar til aar og fra mand til mand. Men et indtryk af en almindelig fiskers udbytte faar man ialfald af disse tal. Udbyttet kan for den enkelte fisker ofte va.riere fra 4O til 60O kr. I loddefisket deltager, som nævnt, foruden indbyggerne fra Fin- markens amt ogsaa mange fiskere fra Tromsø amt og Nordlands amt, endel fra andre amter i Norge og desuden nogle russere og finlændere. Efter tallene i l880–-85 kan man regne, at af 1000O fiskere er omtrent 42O0 fra Finmarkens amt, 36O() fra Tromsø amt, fl 5OO fra Nordlands amt, 60O russere og kvæner fra Finland, og saa noget over l0O mand fra andre steder i Norge. Hjemstavnen for fiskerne i Finmarken var i l904 foruden Finmarkens a-mt Tromsø amt og Nordlands amt. Desuden var der nogle faa fiskere, som hørte hjemme syd for Nordlands amt. og saa var der nogle faa udlændinger, russere og finlændere, hvis antal er aftaget i de senere aar. Af de fiskere, som deltog i loddefisket l4de mai 1904, ialt ca. 132OO mand med ca. 3300 baade, var 5000 mand og l7uO baade fra Finmarkens amt, henimod 7000 mand og ]4O0 baade fra Tromsø amt og 1000 mand med 230 baade fra Nordland Kun et par baade og 15 mand kom fra det sydlige Norge, og af russerne var der 9 baade med 63 mand. og saa var der M kvæner og et par svensker som leiekarle. Nordfareren pleier at faa stort udbytte De besætter de større yttervær, og ubundne af forholdene drager de (lid, hvor fisket er bedst. Fjordbefolkningen derimod har mest sine faste vær-, hvor de Som regel holder til hele fisket igjennem, enten det bliver godt eller ikke. I 1802 synes nordlændingernes deltagelse ikke at have været betydelig Rafhke skriver nemlig: «En baad fra Nordland har ligget paa 1iskeri eller, som der her kaldes, til rors i Stappene. Endnu reiser endel fiskere fra Nordland til Finmarken, især til Brevik paa Sørø, der er dem udvist til garnbrug.» Keilhau omtaler fra 1827 nordlændingernes deltagelse i fin- marksfisket: -ëI)et var midnat, dengang jeg besøgte Steinvaag; nordfarern(1s baade opfyldte den trange kile, som gaar ind fra havet; selv havde de leiret sig paa den aabne bakke ved vaagen, alle iførte
