562 FINMARKENS AMT. af og ned til de største dybder en fuldkommen ren og ublandet arktisk fa1ma. Hvis man tæller antallet af arter af skjæl og havsnegle, saa viser det sig, at antallet af sydlige former aftager mod nord, og der er stor forskjel fra Vest- til Østfinmarken. Omvendt af- tager0 de nordlige skjæl sydover. Denne forandring i dyrelivet paa havets bund svarer til lignende forandringer i havet selv. Disse bemærkninger gjælder ikke alene skjæl og snegle, men ogsaa andre lavere dyr, saasom pighuder (sjøpindsvin, sjøstjerner og slangestjerner), krabber, ræker og andre krebs, koraldyr, mos- dyr og saa videre. Det gjælder ogsaa fiske: makrel og brisling gaar som regel ikke op til Finmarken, medens omvendt lodden kun sjelden sees i det sydlige Norge. Dyrelivet i det kolde vandi det inderste af Porsange1–fjorden ogi SpitZbergens fjorde ligner hinanden; begge steder forekommer i masse den store nordlige ræke (seleroorangon boreas) og de nordlige ulker. Omvendt har den ytre del af Porsangerfjorden og havet mellem Norge og Bjørnøen blandt andet det tilfælles, at her er tilstede i mængde den langs hele vor kyst saa talrig forekom- mende Drammens- eller Breviksræke (pandalus borealis), og de arktiske smaa fiskearter træder tilbage i mængde for de større fiskearter, der kræver varmere .vand, eller ogsaa for de st-ørre arktiske fiske. Bunddyrenes udbredelse viser ligesom studiet af havstrøm- mene, at de nordlige have maa deles i de varmere have og de kolde, hver for sig med sit særegne dyreliv, der veksler, eftersom aarstidernes forandringer bringer de flydende grændser til at flytte sig nordover eller sydover. Aate eller i havet drivende dyr og planter (sjøgr0r, pIa1Ikt0I1). De fastsiddende eller lidet bevægelige bunddyr er helt afhængig af det sted, de lever paa aaret rundt, og af tem- peraturens vekslinger fra den ene aa-rstid til .den anden. Hvis stedets klima ikke passer for dem hele aaret rundt, maa de omkomme. Anderledes er det med de dyreformer og planteformer, som driver i havet. Disse drivende dyrs forekomst paa et sted til en bestemt tid tillader kun at slutte, at de i øieblikket kan leve der. Forandringer i temperaturen eller i havet i det hele kan bevirke, enten at de dør eller at de føres bort af havstrømmene, eller at de gaar over i andre former, der er mere modstands- dygtige, de saakaldte sporer, eg eller lignende. I denne form overlever de da de ug1mstige livsforhold for saa igjen at gro op eller sværme, naar de gunstige forhold paany indtræder. En hel del af disse i havet drivende smaadyr og smaaplan- ter kalder fiskerne aate, forsaavidt som fiskene lever af dem.
