FISKERIER. ö6l “BuI1lI(IyI’eI1e Og fiSlIeI1eS fiate. Fiskenes levevis og van- dringer ligesom de dyr, der tjener dem til næring, har været gjenstand for undersøgelser først af G. O. Sars og senere fra den til deslige undersøgelser i aaret 1900 anskaffede dampbaad «Michael Sars» under ledelse af dr. J. Hjort Disse undersøgelser og deres resultater skal her omtales, for- saavidt de har særlig interesse for Finmarkens amt. Ved disse fiskeriundersøgelser gjøres dels fiskeforsøg, dels studcres betingelserne for flskenes ernæring; man maaler hav- strømmenes temperatur og saltgehalt og indsamler til studium de smaa levende dyr og planter, som driver omkring i havet, og som udgjør den oprindelige næring for alt liv i dette. De Smaa organismer opædes af de større, disse af fiskeyngel og andre mindre dyr og disse atter igjen af større havdyr. Allerede tidligere er der meddelt iagttagelser over havets temperatur og havets strømme og over atlanterhavsvandet, der er forholdsvis varmt, og polarvandet og kystvandet, som er for- holdsvis koldt. Dyrelivet i det hav, der besky11er det nordlige Norges kyster, er dels nordlige former, de saakaldte arktiske, som trives bedst i det kolde vand, og dels sydligere former, som findes i varmere have, men som her forekommer i enkelte spredte individer. G. O. Sars siger om dyrelivet nordpaa, at det paa de fleste punkter er af en meget blandet karakter, idet det oprindelige arktiske element er tilblandet talrige dyreformer af aabenbart sydligere oprindelse. At her har skeet en indvandring sydfra, og at denne indvandring fremdeles gaar for sig, synes at være utvilsomt og kan tildels ogsaa ganske direkte paavises. Inderst i de dybe fjorde, hvor vinterens kolde vand frembringer en lav temperatur, findes de nordlige dyreformer, men ude ved havkysten, hvor den varme havstrøm raader, lever langt sydligere dyreformer. Det er tidligere omtalt, at der inderst i Porsangerfjordens Øst- botn findes temperaturer helt ned til + 0.65Ó midtsommers. Jo længer nord og øst man kommer, desto flere arktiske dyre- former er der. Selv saa langt nord som ved Hasvik paa syd- vestsiden af Sørøen fandt imidlertid Sars dyrelivet meget opblandet med sydlige former. Navnlig viste dybhavsfaunaen sig her kun lidet forskjellig fra samme i Vestfjorden. Først østenom Nordkap bliver de nordlige former forherskende i dyre1ivet ogsaa ud mod havkysten og paa de større dybder. Her taber nemlig atlanterhavs- strømmens indvirkning sig mere og mere, alt eftersom kysten bøier af i sydøstlig retning, og Varangerfjorden, skjønt i sin karakter fuldstændig lig Vestfjorden og ligesom denne snarere at betragte som en havarm end som en fjord, viser lige fra stranden 36 – Finmarkens amt
