552 FmHARKENs AMT. ude i Østhavet og levede af bunddyrene der, og som nu har samlet sig og under jagt paa lodden nærmet sig kysten. Ved- k;fi;en bliver de i maanederne april, mai og juni, saa forsvinder ialfald den store hovedmasse af dem, og de fører nu en meget omflakkende tilværelse. Om deres senere opholdssteder ved man kun, at de i det følgende aar som skrei gyder, særlig er Lofotbankerne fra de ældste tider kjendte og berømte. Hvor torsken er, naar den ikke opholder sig under Finmarken i loddetiden og under Nordlandsbankerne i skreitiden, vides ikke sikkert. Om torskens liv og vandringer tror man da at vide følgende: Det nordligste Norges torskemasser fødes paa Nordlands og Tromsøs 3O–4O favne dybe kystbanker som smaa flydende eg, der i sommerens løb vokser op til nogle tommer stor yngel, der af fralandsstrømme føres udover Nordhavets overflade og der findes i mængder, for i næste vinters løb under paala-ndsstrømme og under vandringer at føres mod kysten eller kystbankerne eller Østhavets store indtil 200 favne dybe flader, hvor de ernærer sig af bunddyrene (krebsdyr). Næste aar, da de er 1 aar gamle, er de ca. 2O–25 cm. (1O tommer) lange. Af disse bliver de, som lever ved land, taretorsk, og de søger mest den haarde bund ved landet, de andre ude paa flaket vokseri løbet af det følgende aar til «loddetorsk» af 5O cm.s (2O tommers) længde, og disse søger i masser i april-mai under land langs Finmarken og Mur- mankysten forfølgende lodden. Om sommeren vandrer de en- kelte aar østover, andre nordover mod isen, i regelen forfølgende lodden, for saa, naar næste vinter igjen kommer, at vandre vest- over mod de banker, hvor de selv fødtes. De er da 3 aar gamle og ca. 70 cm. (3O tommer) lange, de har moden rogn og melke og kaldes af fiskerne «skrei». Efter gydningen vandrer de igjen østover, nogle blander sig med de yngre aarsklasser og foretager sammen med disse de store vandringer i Østhavet. Andre for- lader imidlertid helt kystbankernes omraade og færdes ude i Nordhavet. I april 1901 er saaledes udenfor eggen over 1000 favnes dybde i ca. 1OO favne fra overfladen fundet enkelte store udgydte skrei. Til andre aarstider er ogsaa paavist enkelte slige vandrende fiske ude over de store nordhavsdyb; i februar og juli er fundet hyser ude i Nordhavet. Desuden paavistes i aaret 1900 endel torsk, hyse og sei især i den sydligere del af Nordhavet. Om større mængder af skreien vandrer derud, eller det kun er enkelte forvildede individer, vides ikke. Disse spørgsmaal hænger maaske sammen med sildens og blækspruternes vandringer og livshistorie i Nordhavet, hvorom man næsten intet ved. Bottle- nosen er paa det felt, hvor den fanges, fuld af store blækspruter:
