FISKERIER. 55I Saa er der igjen mange paa størrelse af ca. 7O cm., og som antagelig er de 3 aar gamle dyr. Disse er fangede i marts paa –Malangsgr1mden og repræsenterer den gydende torsk, «skreien». Der synes da at kunne adskilles følgende aarsklasser: Yngelen, født om vaaren samme aar. Smaatorsken, om vaaren 1 aar, da ca. 2O cm. lang. Finmarkstorsken, loddetorsken, om vaaren 2 aar gammel, da ca. 5O cm. lang. Skreien, omfattende de største torske, af hvilke den mindste aargang er 3 aar gammel om vaaren, og da ca. 7O cm. lang. Som omtalt findes torsken, naar den er halvandet aar gammel, helt fra stranden til 2OO favnes dybde spredt over særdeles store arealer. Den lever da af bunddyrene, mest krebsdyr. De, som lever langs land, dels i fjordene, udvikler sig til den saakaldte taretorsk og fjordtorsk, som skjelnes af flskerne fra havtorsken. Intetsteds langs hele kysten finder man saa meget torsk langs kysten som ved Finmarken. Ude paa skallerne eller boerne, som Gjesboen, Tuboen, kan man til næsten alle aarets tider fiske rødbrune «taretorsk» i mængde og i næsten alle størrelser. Hvorvidt disse lever paa disse boer hele sit liv eller kun længere eller kortere tid tager station her, naar de paa sine vandringer tilfældigvis kommer til en slig plads, vides ikke. Det er bevist, at torsken i løbet af faa timer skifter farve og udseende efter sit opholdssteds art; det er ikke nogen egen race torsk, som lever her, og individerne er sandsynligvis ikke bundne til disse steder hele livet. I enkelte af Finmarkens fjorde sker der dog særdeles regelmæssige opsig af gydende torsk i gydetiden (april), f. eks. i Kjøllefjord og paa mange andre steder, hvilket tyder paa, at ikke smaa mængder lever under kysten. Dette viser ogsaa de betydelige sommerfiskerier. Men den overveiende del tilhører det aabne hav, og fra den tid, da smaatorsken ude i havet, i dens andet leveaar, bliver svømmedygtig nok, foretager den store vandringer. Særlig kjendt i Finmarken er den store vandring mod kysten om vaaren, naar lodden søger op i bugter og sund for at lægge sin rogn paa sandbunden der. Da finder det saakaldte loddeflske sted, under hvilket store masser «loddetorsk» fanges. Som nævnt er denne overveiende af en størrelse af ca. 5O cm. og meget mindre end skreien, af hvilke der dog ogsaa findes en del. Der er blandt loddetorsken torsk i størrelserne fra 65–80 cm., hvis kjønsorganer viser, at de enten var udgydte eller under gyd- ning. De fleste af størrelserne 4O–-60 cm. har uudviklede kjøns- organer. Denne loddetorsk er de smaatorsk, som aaret forud færdedes
